Thor Pedersen vil ikke give statsansatte bredbånd

Finansministeren afviser at give statsansatte mulighed for medarbejderbredbånd. Oppositionen truer med flertal.

Statens ansatte skal ikke forvente at få tilbudt medarbejderbredbånd, hvis det står til finansminister Thor Pedersen.

– Private virksomheder er ikke underlagt at skulle behandle alle borgere ens. Og man må sige, at hvis vi giver et gode, der intet har at gøre med det arbejde, man udfører for staten, så skal det gives til alle danskere, sagde han på et åbent samråd i Folketinget i dag.

Han åbnede dog muligheden for, at personale- organisationerne kunne tage spørgsmålet op til de kommende overenskomst- forhandlinger.

Truede med flertal

It-ordførerne Morten Østergaard (R), Magnus Heunicke (S) og Anne Grete Holmsgaard (SF) var dybt utilfredse med ministerens holdning og mindede ham om, at de sammen med Dansk Folkeparti havde et flertal bag sig.

- Nu siger finansministeren, at der ikke er rejst krav fra arbejdstagersiden. Men hvad med arbejdsgiversiden? Arbejdsgiveren kan jo godt selv tage det op, sagde Anne Grete Holmsgaard.

Den holdning fandt finansministeren yderst mærkværdig.

- Det er usædvanligt, at finansministeren siger til modparten: "Vil I ikke lige tage min plads ved bordet og så går jeg over på jeres og tilkæmper nogle rettigheder til jeres medlemmer?", sagde Thor Pedersen.

Afsporet debat

Faglig sekretær Dan Richardsen fra Statsansattes Kartel fulgte debatten og forstod slet ikke, hvorfor diskussionen kom til at handle om de centrale overenskomstforhandlinger.

– Det er et personalegode, der skal aftales lokalt. Vi stiller jo ikke som krav, at alle skal have det, men kun hvor det er relevant. Og det ved de lokalt, sagde han efter samrådet.

Det er i dag ikke muligt at lave aftaler om medarbejderbredbånd lokalt, og det er netop det, som Statsansattes Kartel vil have åbnet op for. Thor Pedersen fastholdt under hele samrådet, at det var et overenskomstmæssigt spørgsmål, når han blev spurgt til at åbne op for lokale aftaler.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel
White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis