Intels firekerne-spilmonster på gaden i november

Intel sender selskabets nye processorer med fire kerner på markedet i november, hvor det især vil være de mest krævende pc-spillere, der er målgruppen.

Intel vil til november begynde at sælge selskabets første firekerneprocessor rettet mod den absolut øverste ende af pc-markedet samt dele af servermarkedet.

Intels Core 2 Quad vil have fire processorkerner, hvilket blandt andet visse nye spil vil kunne udnytte.

Således fremviste Intel på selskabets Developer Forum-konference en demonstration af den nye processor med det kommende spil Alan Wake, der afsætter én af processorkernerne udelukkende til at beregne fysikken i spillet.

Processoren kommer i tre udgaver. Den første Core 2 Extreme vil være rettet mod markedet for kraftige spilpc'er, mens Core 2 Quad vil være rettet mere mod det bredere pc-marked.

Endelig kommer chippen også til servere som Xeon 5300.

Netop på servermarkedet skal chippen være Intels nye trumf over for AMD's Opteron.

Intel er dog blevet kritiseret for, at selskabets firekernedesign blot er to dobbeltkerneprocessorer på samme chip. Det skyldes Intels valg af en ekstern hukommelsescontroller.

AMD's chipdesign er således designet specielt til flerkerneprocessorer og vil formentligt kunne skaleres bedre til fire kerner end Intels.

Til gengæld har Intel rettet op på en stor del af selskabets tidligere problemer med varme.

- Folks opfattelse af Intel ændrer sig ikke fra den ene dag til den anden, men det, folk kan se nu, er Intel, der genopfinder sig selv og opbygger et nyt produktkatalog og et fundament for fremtiden, siger direktør Paul Otellini.

Det er dog usikkert, hvor meget de nye firekerneprocessorer vil kunne bidrage med på bundlinjen hos Intel, da det indtil videre for især pc-versionernes vedkommende kun er et marginalt segment af markedet, der føler, de har behov for den ekstra ydelse, de kan få fra en processor med fire kerner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere