Fokus på glæde bag sejr til Top 100-debutant

Efter blot at have eksisteret i tre år, spiser FourFocus nu med ved de stores bord. En fordobling af omsætningen fra 24 til 47 millioner kroner taler sit eget tydelige sprog. Hemmeligheden er glæde på arbejdspladsen, hvor sure medarbejdere bliver sendt hjem.

Bordtennisbordet, sofaen og fladskærmen i det bagerste lokale vidner om en afslappet stemning blandt medarbejderne hos FourFocus i Ballerup.

Ifølge administrerende direktør Tommy Hansen er glæden i hverdagen enormt vigtig.

– Medarbejdere, der er sure, bliver sendt hjem. Vi er en ny virksomhed, og vi har gjort meget ud af at have en sjov hverdag, siger Tommy Hansen.

Han fortæller, at det selvfølgelig skal udmønte sig i ordrer, hvormed bundlinien også nyder godt af stemningen.

– Når medarbejderne er glade, så bliver kunderne glade og vender tilbage. Begejstring er nu engang et fantastisk element at have, siger han.

FourFocus er en lille virksomhed med kun 20 fastansatte. Det gør, ifølge Tommy Hansen, medarbejderne meget vigtige brikker i hverdagen.

Virksomheden har derfor satset på at få de rigtige nøglemedarbejdere, og de har håndplukket en del af dem.

Men hvad er det egentligt, FourFocus laver? Som navnet antyder, så har FourFocus fire kerneområder, hvoraf de to primære er kopi/print og it-drift. Derudover tilbyder de deres kunder finansiering samt, som noget helt nyt, produktion af tryksager:

– Nogle opgaver er der ingen kopimaskine, der kan klare. Så i stedet for at miste omsætning og tilknytning til kunden, så har vi simpelthen valgt at ’få et ben mere på’, så vi også kan tilbyde kunden tryksager. Det har virkelig været helt unikt for os. Det har gjort, at vi har bibeholdt en masse sager og kunder, og vi har fået yderlige omsætning, forklarer Tommy Hansen.

FocusTryk blev etableret i starten af 2006 og er dermed virksomhedens nyeste afdeling.

FourFocus store fremgang i omsætning, fra 24 millioner i 2004 til 47 millioner kroner i 2005 skyldes dog i høj grad nogle enkelte, men store ordrer.

– Vi fik nogle meget store it-sager og finansieringskontrakter. Det er selvfølgelig klart, at sådan nogle tager man gerne imod, hvis man vinder en licitation, som vi gjorde. Tre store kunder, der tilsammen gav os en omsætning på 15 millioner kroner, er noget, vi godt kan mærke, siger Tommy Hansen.

Han forklarer, at en anden vigtig årsag til succesen er, at kunderne bliver ved med at vende tilbage. FourFocus lægger vægt på at informere deres folk og kunder om, at det, de siger første gang, det er også det, som kunden får første gang.

– Bare fortæl sandheden med det samme. Der er ikke noget fnidder. Jeg tror, det blandt andet er derfor, vi har fået så mange store kunder de sidste par år, siger han.

Tommy Hansen og administrerende chef Preben Rasmussen, der ejer FourFocus i fællesskab, vil i den kommende tid ikke satse på nogen nye, store ting, men i stedet satse på deres primære forretningsområder.

– Vi er 100 procent enige om, at vi gør det, vi er gode til. Og det, vi ikke er så gode til, må vi betale os til. Hvis man kigger på bundlinien hele tiden og hvad det er, der driver værket, så skal det være glæden og kontakten til kunderne. Det er det, vi kan, siger Tommy Hansen.

Og det ser ud til at virke. I hvert fald tegner årets resultat for FourFocus, ifølge Tommy Hansen, til at blive en fordobling i forhold til 2005.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere