Udbryderkonger på Top 100-podiet

Det krævede vovemod, en retssag og afpudsning af lederkompetencerne, men med en kraftig vækst i omsætning og indtjening er succesen nu hjemme for netværksselskabet Conscia.

Et hurtigt kig i bakspejlet og Christian Hjortgaard, partner i netværksselskabet Conscia, er ikke i tvivl: Han og hans tre partneres brutale brud med deres tidligere arbejdsgiver, Axcess, i 2003 var alle besværlighederne værd.

– Jeg vil ikke et sekund betænke mig på at gøre det om. Det var hårdt, frustrerende og utrygt med en retssag, og der har da været perioder, hvor vi har overvejet, om det var det rigtige, forklarer han.

Han bliver dog kun bekræftet ved et kig i selskabets regnskaber, der melder om kraftig vækst i både omsætning og resultat – godt hjulpet på vej af et lukrativt marked.

Retssagen, som Christian Hjortgaard nævner, og dens resultat, vender vi tilbage om et øjeblik, for først følger en kort placering af Conscia på det danske it-landkort.

Conscia er systemintegrator med fokus på netværk, sikkerhed og ip-kommunikation. De 10 medarbejdere fokuserer på at levere en service, der går i dybden, og der takkes derfor nej til opgaver, der falder uden for de nævnte kompetencer.

Referencelisten er lang og tæller blandt andre Folketinget, Toms og Dansk Bredbånd.

Conscia er Cisco-partner, og fire af virksomhedens ansatte har den højeste Cisco-certificering, CCIE, som ifølge Christian Hjortgaard kun indehaves af 55 personer i hele Danmark. Ligeledes blev Conscia udnævnt til Cisco Sølvpartner i april i år, hvilket var en af de oprindelige målsætninger, da Conscia-herrerne brød med Axcess i 2003.

Men, som i alle eventyr, måtte Conscia forbi en del forhindringer, før det for alvor gik godt. Den største og tungeste barriere tonede frem, da den tidligere arbejdsgiver Axcess anlagde en retssag mod Conscia for at handle illoyalt og stjæle kunder. Erstatningskravet lød på 400.000 kroner.

Og ganske rigtigt optrådte nogle af de tidligere Axcess kunder på Conscias referenceliste, fordi nogle få kunder selv valgte at tage kontakt til Conscia.

Det – sammenholdt med at ingen af udbryderne var udstyret med konkurrenceklausuler – gjorde, at udfaldet at retssagen faldt ud til Conscias fordel.

Igen kunne de fire partnere fokusere på de kernekompetencer, som et sultent marked stod og ventede på. Efterspørgslen på stabile og sikre netværk er nemlig vokset kraftigt i takt med at stadig flere services flytter fra gamle analoge teknologier over på de digitale ip-netværk.

– I øjeblikket kan jeg ikke se, at væksten stopper. Sikkerhed og stabilitet i netværkene er helt afgørende, fordi netværkene bliver mere komplekse. For få år siden blev netværk brugt til traditionelle applikationer som mail- og CRM-systemer, siger Christian Hjortgaard og peger på, at netværkene i dag er meget mere intelligente, og at de bruges af stabilitetskrævende services som video og telefoni.

Og det er en efterspurgt vare – både i virksomheder og på privatmarkedet. Sidstnævnte repræsenteret ved et firma som Dansk Bredbånd, der via fiberoptik leverer både telefoni, tv-signal og bredbånd til især boligforeninger.
Væksten betyder, at Conscia forventer at udvide antallet af medarbejdere fra 10 til 15 i det kommende år, hvilket styrker behovet for ledelseskompetencerne.

– Vores specialisering i dybden betyder også en erkendelse af, at vi ikke besidder alle kompetencer selv. Derfor har indledt et samarbejde med en management-konsulent, der skal hjælpe os til at blive stærkere på den ledelsesmæssige front, fortæller Christian Hjortgaard.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere