Sælg det samme som alle andre og vind

Klumme: Der skal noget ekstra til, hvis man som e-butik vil give konkurrenterne baghjul. Læs Martin Thorborgs klumme fra seneste nummer af Computerworlds papirudgave.

Hvis du absolut skal handle med det samme, som alle andre, så sørg for, at din butik skiller sig ud fra mængden og giver kunden noget ekstra.

Når du starter en e-butik, er det børne­lærdom at finde nogle varer, som andre ikke sælger. At sælge det samme som mange andre er meget svært, og sandsynligheden for, at det går galt, er stor. Hurtigt ender man i en dødsspiral, hvor prisen er den eneste faktor, og det er ikke sund forretning.

Men har du en gang besluttet dig for at prøve, kan du lige så godt gøre det ordentligt. Så hvis du sælger bøger, cd’er, børnetøj, computere og så videre, er her et godt, gennemprøvet fif.

Kunden er ligeglad

Som udgangspunkt er kunden flintrende ligeglad med, om han køber en cd af Michael Jackson det ene eller andet sted. Det, kunden primært kigger på, er prisen, leveringshastigheden, og om forretningen virker reel eller ej.

Men man kan gøre meget mere, og vejen viste et amerikansk firma, der solgte rør: Firmaets problem var, at mange andre firmaer solgte rør af samme kvalitet og til samme pris.

Virksomheden var altså i et stort dilemma, for hvordan skulle den skille sig ud fra konkurrenterne? Da fru­stra­tio­nen var størst, ansatte firmaet en ny marketingmand, der skulle markedsføre rørene, og han fik en simpel, men genial ide: Hver gang firmaet fik en ordre, sendte han en lille gave med i et af rørene. Det kunne være en pose slik, en pose kaffe eller en eller anden ting, modtageren så fik.

Gør noget anderledes

Det havde en dramatisk indflydelse på antal af solgte rør. Her var der et firma, der leverede lidt ekstra. Det var småting til ingen penge, men det var bare den her forskel, der gjorde udslaget. Det betød, at virksomheden blomstrede voldsomt op og gav konkurrenterne baghjul.

Den samme ide kan man sagtens bruge til en e-handels-butik. Når nu folk for eksempel bestiller en cd med Michael Jackson, kunne man for eksempel lægge en lille pose slik med, en kasket eller en eller anden lillebitte ting. Man kunne skrive en sød hilsen på fakturaen, medsende en lydfil med et eller andet sjovt eller hvad som helst.

Hos Spamfighter sender vi en personlig mail til folk tre dage efter, de har installeret programmet. Brian, vores supporter, er afsender af mailen, og han spørger kunden, om alt er i orden, og om der er noget, han kan hjælpe med.

Viral markedsføring

Salget af Spamfighter steg tydeligt, efter vi indførte mailen, som jo er gratis for os at sende. Den sender et signal om, at vi interesserer os for kunden, og at vi altid er der for hende. Dertil har kunderne en tendens til at snakke om ting, der overrasker dem, og mailen har derfor en god viral ­effekt.

Så har du en e-butik med generiske varer, så tænk lidt kreativt over, hvordan du kan skille dig ud fra mængden. Det er billigt, det er sjovt og det virker!

Martin Thorborg er direktør for Spamfighter.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere