TeliaSonera står over for yderligere privatisering

Det svensk valg kan sætte skred i den nordiske telesektor. Den nye borgerlige regering ønsker nemlig, at det stats-dominerede TeliaSonera kommer på private hænder.

Den borgerlige sejr i det svenske rigsdagsvalg åbner for en hurtig reduktion i den statslige dominans over TeliaSonera.

Det vil bidrage til at skærpe konkurrencen på de nordiske telemarkeder, men det gælder ikke kun om at sælge aktier.

Forretningskulturen må også ændres, hvis Telia skal realisere sit potentiale.

Gradvis reduktion venter

Med den borgerlige koalitions sejr i valget er der åbnet for en gradvis reduktion af det offentlige ejerskab i Nordens største teleselskab.

Koalitionen har gjort det klart, at den ønsker at sælge ud af den statslige aktiebeholdning.

Tidsperspektivet er ukendt, men de fleste analytikere forventer en gradvis reduktion over de næste par år.

Hidtil har den svenske og finske stat – med henholdsvis 45 procent og 14 procent af aktierne – siddet tungt på selskabet, der ellers blev delvist privatiseret i 2000.

Aktiemarkedets dom over TeliaSoneras seks år på børsen er ret utvetydig: Ikke bestået.

Aktien halter gevaldigt

Selv efter en markant stigning i dag, da valgresultatet blev kendt, ligger selskabets aktier stadig mere end 40 procent under introduktionskursen.

Der kan argumenteres for, at en reduktion af statsejerskabet kan være med til at ændre på denne – mildt sagt noget triste - situation.

Nye ejere vil lettere kunne luge ud i forretningen - både på hjemmefronten og i forhold til selskabets investeringer i mere eksotiske markeder, særligt i Øst- og Sydøsteuropa.

En lavere statsandel vil også gøre det lettere for Telia at indgå i en bredere omgruppering i den europæiske telesektor.

Men den største udfordring bliver måske at ændre selskabets noget uskarpe forretningskultur, der stadig har stærke mindelser om det statslige svenske Televerket.

Meget tyder nemlig på, at organisationskultur er vigtigere end de præcise ejerskabsforhold.

Blandt de nordiske teleoperatører er det således hverken det helprivate TDC eller TeliaSonera, som har navigeret mest succesfuldt i de liberaliserede, globale markeder.

Det har derimod Telenor, som stadig overvejende domineres af den norske stat.

Telenor har givet sine nordiske konkurrenter anskuelsesundervisning i, hvordan man kan kombinere stor risikovilje (i sidste uge rundede nordmændene 100 millioner kunder globalt!) med en fast hånd i forvaltningen af sine investeringer.

Den skal da fange mus

- Det vigtigste er ikke, hvilken farve katten har, men at den kan fange mus, sagde Deng Xiaoping, guruen bag Kinas økonomiske mirakel.

Visdomsord som den nye svenske regering og TeliaSoneras ledelse med fordel kunne lægge sig på sinde.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere