Tag med på it-ledernes Galathea-ekspedition

Computerworld sender tre it-ledere på ledelsesmæssig opdagelsesrejse for at udforske og identificere morgendagens lederkompetencer.

I et samarbejde med ledelsesudviklingshuset FranklinCovey Nordic Approach udvælger Computerworld i løbet af den næste måned tre dygtige mænd og kvinder, som i løbet af tolv måneder vil begive sig ind i lederskabets verden.

De tre ledelsestalenter vil skildre deres oplevelser og erfaringer via blogs og reportager i it-ledelsesmagasinet CIO, som bliver udgivet af Computerworld.

Brug for forbilleder

– Danmark har brug for digitale ledere, der kan fungere som forbilleder og inspirationskilder for andre. Fremtidens innovation handler om at koble informationsteknologi og forretninger på nye måder. Få mestrer begge discipliner – men mange af landets it-ledere har et teknologisk forspring. Hvis de får stærke ledelseskompetencer kan de inspirere andre og løfte hele vækstpotentialet i Danmark, siger Mikael R. Lindholm, chefredaktør på Computerworld.

Lederudviklingskurset varer i op til tolv måneder og bygger på et tankesæt fra ledelsesguruen Stephen R. Covey.

Udgangspunktet er Coveys seneste bog ”8th Habit Leadership: From Effectiveness to Greatness”, hvor fokus er evnen til at lede gennem inspiration.

Kurset har titlen “LEADERSHIP – Great Leaders, Great Teams, Great Results”

It-sektor presset ledelsesmæssigt

– Vi har valgt Computerworld og CIO som partner på forløbet, fordi vi mener, at specielt it-sektoren er presset ledelsesmæssigt, men at det samtidigt har mulighed for at frigøre særdeles store menneskelige ressourcer ved at anvende det nye ”mindsæt” som er indeholdt i det nye lederskabs-program, siger Jannick B. Pedersen, administrerende direktør for FranklinCovey Nordic Approach.

Han beskriver kurset som et opgør med industrisamfundets ledelsesstil, hvor man var tilbøjelig til at behandle mennesker som ting.

Læserne følger med

– Den nye tilgang – at behandle medarbejdere som hele mennesker – vil både give langt bedre resultater og større jobglæde for leder og for medarbejder. Formålet med vores samarbejde er at vise det i praksis, siger han.

Startskuddet lyder ved et seminar 27. november arrangeret af Teknologisk Institut med ledelsesguruen Stephen R. Covey på SAS Falconer på Frederiksberg i København.

Computerworld og Franklin Covey Nordic Approach tilbyder forløbet kvit og frit. Eneste betingelser er, at de tre udvalgte rapporterer fra forløbet, lader sig portrættere i CIO og stiller op for at dele deres erfaringer med andre.

De tre ledelsesaspiranter bliver udvalgt i løbet af den næste måned. Interesserede kan sende en ansøgning om deltagelse på kurset til cio@cw.dk senest 3. oktober, 2006.

Det skal fremgå hvad kandidatens personlige mål er, professionelle baggrund og et kort CV. Alle kandidater skal i forvejen have ledelseserfaring.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere