Spammere tilbyder hjælp med aktiekursen

Aktiespammere tilbyder firmaer hjælp til at forbedre aktiekursen ved at manipulere markedet og udsende falske positive historier om de udvalgte firmaer.

De kriminelle grupper bag aktiespam forsøger angiveligt at presse citronen yderligere ved at tilbyde firmaer hjælp til at puste aktiekursen op. Det rapporterer antivirusfirmaet Sophos.

Aktiespam foregår ved, at bagmændene køber et større antal aktier af den type, der som regel handles uden for de store børser og til meget lave kurser, også kaldet "penny stocks".

Derefter udsender spammerne et stort antal spammails, der er udformet som et varmt aktietip eller falske gode nyheder om firmaet i håb om, at især private småinvestorer bider på og køber de tippede aktier.

Værdi stiger

Det får aktiens værdi til at stige, hvorefter spammerne sælger deres aktier med en gevinst, mens de fleste småinvestorer i stedet taber deres investering på grund af det efterfølgende kursfald.

En konkret e-mail, som Sophos har opfanget, tilbyder nu angiveligt firmaer hjælp med at hæve aktiekursen ved at udsende falske tips om netop deres virksomhed. Spammerne tilbyder at hæve kursen med helt op til 250 procent.

- Ikke nok med at disse forbrydere pumper deres egne aktier ved at manipulere med markedet. Nu er de også frække nok til at forsøge at få betaling fra de firmaer, der er involveret i svindlen, siger chefkonsulent Graham Cluley fra Sophos ifølge en pressemeddelelse.

Skulle et firma bide på, er der naturligvis tale om et lovbrud, ligesom det er tvivlsomt, hvor meget virksomheden ville kunne stole på de kriminelle bagmænd.

Ifølge Sophos udgør aktiespam nu omkring 15 procent af alle spammails mod under én procent i januar 2005.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere