Microsoft frigiver Java til .Net

Foran et tætpakket auditorium på det europæiske TechEd, Microsofts udviklerkonference, annoncerede software-giganten mandag i denne uge, at den var færdig med at implementere sproget, der er blevet selskabets værste konkurrent - Java - i sin .Net-platform. Med den nye Visual J# håber Microsoft at kunne lokke Java-programmører over på .Net-platformen.

Jay sharp

Barcelona: Vi har været med på Microsofts udviklerkonference TechEd i Barcelona. Her blev der snakket .Net, og det Java-lignende programmeringssprog Visual J# blev præsenteret.

Navnet Java har Sun sat sig på, så hos Microsoft hedder sproget Visual J#, der udtales jay sharp.

Forskellen stopper dog der. J# har samme syntaks som Java, men det kører udelukkende på .Net-platformen. J#-programmer kan dermed ikke afvikles som normale Java-programmer, men kræver, at man både har .Net frameworket og en speciel J#-afvikler installeret.

Afvikleren vil formentlig blive en del af .Net-frameworket i fremtiden, men ifølge J#-produktchefen, Tony Goodhew, der både holdt J#-åbningstalen og et uddybende seminar tirsdag morgen, bliver det i hvert fald ikke i år:

- Vi arbejder på at få den med i frameworket, men det bliver nok ikke før næste år. Indtil da er det nødvendigt at installere J#-redistributable.

JDK og .Net

J# understøtter dels en del af Suns JDK 1.1.4-klassebibliotek, dels en del ting fra Microsofts egen J++ 6. Derimod understøttes de meget nyere JDK 1.3 eller 1.4 ikke. Dermed er der ikke tale om, at man kan flytte Java-programmer direkte over til .Net-platformen.

Formålet med J# er i stedet at gøre det lettere for Java-programmører at flytte til .Net-platformen. De skal stadig lære .Net-platformen at kende, men slipper for at lære et nyt programmeringssprog.

Til gengæld har J# fuld adgang til .Net-platformen, herunder Web services, ASP.Net-sider, Visual Studio.Net og meget andet. Det eneste, der for tiden ikke er adgang til, er mobile løsninger.

J# fylder 12 MB og kan hentes fra Microsofts website, hvis man vil prøve programmeringssproget selv. Man skal dog have Visual Studio.Net i forvejen. Vil man bare afvikle J#-programmer, skal man have fat i den såkaldte J# .NET Redistributable, der fylder 6,5 MB.

På Microsofts site for .Net-udviklere GotDotNet kan man få mere at vide, og nyhedsgruppen microsoft.public.dotnet.vjsharp kan også være en god kilde til information om J#.

Denne artikel stammer fra den trykte udgave af Computerworld.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere