Ny it-podcast går rent hjem hos lytterne

Efter blot to uger i luften er Computerworlds nye podcast, Computerweek, en dundrende succes. Podcast-udsendelserne ligger på andenpladsen på iTunes danske Top 100-liste.

Computerworlds nye podcast Computerweek er efter to uger en ren lyttersucces.

Computerworld er den første danske avis, som lancerer en podcastet nyhedsudsendelse, der leverer it-verdenen direkte i lytterens ører.

Efter den første udsendelse viste en spørgeundersøgelse, at 81 procent af lytterne finder udsendelsen god eller meget god, mens 91 procent erklærer, at de vil høre næste udsendelse.

- Det virker meget professionelt, helt på højde med DR radioavis, bare kun med it-nyheder. Kanon fedt, lød det fra en læser.

Efter den anden udsendelse lå Computerweek nummer to på iTunes danske top 100 liste kun overgået af DR's ”Sommersatire”.

Computerweek slog således DR-udsendelser som Aftenorientering, Mennesker og Medier og TV 2’s Nyhederne.

- Vi er utroligt glade for at kunne konstatere, at læserne og lytterne har taget vores podcast til sig, siger Kim Stensdal, som har udviklet Computerweek og er vært for podudsendelsen.

Podudsendelser opfylder nyt mediebehov

Han mener, at successen understreger, at podcast-mediet opfylder et behov for, at man kan få nyheder og viden på en ny måde.

- I den kommende tid vil vi prøve grænser af og eksperimentere med vores podcasts, så vi finder ud af, hvordan vi kan bruge podudsendelserne i et tæt og supplerende samspil med online-nyheder, avisartikler og magasiner, siger han.

Computerworld er den første danske avis, der lancerer podudsendelser, som forvandler læserne til lyttere.

I den kommende tid vil udvalget af podudsendelser blive udvidet med Computerweek Special, der går bag om udvalgte begivenheder – og mennesker – i it-verdenen, samt eksklusive podcasts fra Computerworlds globale netværk af it-korrespondenter og fra samarbejdspartnere.

IBM-sponsorat sikrer kommerciel succes

Computerweek bliver produceret i et samarbejde med Podhead.dk og IBM, som samtidig er enesponsor på udsendelserne og dermed har sikret Computerweek som kommerciel succes fra første udsendelse.

Marketingchef for IBM Danmark, Claus Lønborg, forklarer IBM’s interesse i det nye medie sådan:

- Vi ser et stort potentiale i podcasting som et nyt medie, der kan hjælpe vores kunder, partnere og medarbejdere med at holde sig opdateret på en nem måde i en travl hverdag. IBM tilbyder selv podcasts via nettet, og vi glæder os til at følge og videreudvikle samarbejdet med Computerworld.

Computerweek er et initiativ fra Computerworld Media Lab, som i den kommende tid vil lancere en lang række redaktionelle produktfornyelser.

Relevant link

www.cw.dk/podcast




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere