Nordisk it-indeks på vej på ny børs

Om en måned bliver de svenske, danske og finske børser slået sammen til en, men allerede nu lover administrerende direktør for Stockholmsbørsen, Jukka Ruuska, at der vil komme et nordisk it-indeks.

Når de førende børser i Danmark, Sverige og Finland den 2. oktober slås sammen, er der gode udsigter til, at der også kommer et fælles nordisk it-indeks over de børsnoterede it-virksomheder i regionen.

Skal lokke udenlandske virksomheder til

Det oplyser administrerende direktør for Stockholmsbørsen, Jukka Ruuska, til vores svenske søsterorgan ComputerSweden.

– It er en af de stærkeste brancher, vi har, og vi håber, at det vil betyde, at vi også kan ”lokke” nogle udenlandske selskabet til, siger han til ComputerSweden.

Større synlighed

De tre børser har i forvejen et tæt samarbejde gennem selskabet OMX, men fra første handelsdag i oktober vil de tre landes selskaber være noteret på den samme liste.

Formålet med sammensmeltningen er blandt andet at tiltrække flere udenlandske kunder til børserne.

Det kan så måske få flere ikke nordiske virksomheder til at lade sig notere på den nye børs, der får 132 store virksomheder med selskaber som Ericsson, Volvo, Nokia og A. P. Møller-Mærsk som nogle af de største industrivirksomheder.

Flere it-virksomheder

Blandt de danske it-virksomheder, der kan finde vej til en fælles liste er cBrain, Columbus IT Partner, Danware, EDB Gruppen, Maconomy, RTX Telecom, SimCorp, Thrane & Thrane og Topsil Semiconductor Materials.

Fra den svenske børs kommer selskaber som TietoEnator, WM-data, Scribona og Ericsson, mens den finske børs kan supplere med selskaber som Nokia, F-Secure og Basware.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere