Traen fordobler overskud efter FESD-succes

Investeringer i forrige regnskabsår får Traen til at flyve mod himlen. Selskabet har haft stor succes med at få kommunerne til at vælge sin ESDH-løsning og kan melde om en fordobling i både omsætning og indtjening.

Danske Traen Informationssystemer har i det seneste regnskabsår fordoblet selskabets resultat og næsten fordoblet omsætningen.

Virksomheden er dermed vendt stærkt tilbage efter at have mærket en mindre nedgang sidste år.

Resultatet er forventet og skyldes blandt andet, at Traen har investeret kraftigt.

De investeringer er først blevet lønsomme i år.

Villige til at investere

En del af succesen skyldes også, at kommunerne på grund af kommunalreformen skal have nye systemer til elektronisk sags- og dokumenthåndtering (ESDH) inden 1. januar 2007.

- Vi har været både heldige og dygtige. Vi har i hvert fald fået en markant markedsandel på ESDH-området, siger Simon Svarrer, direktør i Traen.

Størst blandt kommunerne

Traen er klart de største på markedet for elektronisk sags- og dokumenthåndtering blandt kommunerne.

Ifølge Simon Svarrer har 30 kommuner har valgt et ESDH-system fra FESD-konsortiet bestående af Traen og Accenture, der er et af de tre konsortier, der er udpeget af staten til udrulning af ESDH i det offentlige på særlige rammekontrakter.

Dermed har Traen en markedsandel på 30 procent.

I regnskabsåret 2005/06 har Traen fordoblet resultatet til 2,5 millioner kroner, mens omsætningen er steget fra 29 millioner kroner til 48 millioner kroner.

Resultatet kommer efter en mindre nedgang i forrige regnskabsår. Her faldt indtjeningen med 25 procent på trods af, at omsætningen steg med 23 procent.

Fremtiden

Traen vil i det kommende år forsøge at fortsætte den vækst, virksomheden har oplevet de sidste mange år.

Særligt fokus har selskabet på de statslige myndigheder og de nye regioner.

- Der er ingen tvivl om, at vi selvfølgelig ønsker at udvide vores markedsandele inden for det offentlige. Det gælder selvfølgelig det kommunale, men vi ønsker også at sætte vores præg på andre steder i den offentlige sektor. Det kunne være på regionsniveau eller inden for staten, fortæller Simon Svarrer.

Det er dog ikke kun det offentlige, der er i Traens søgelys. Også privatområdet skal styrkes.

- Der vil være en række fokusindsatser inden for det private, som, vi håber på, vil lykkes næste år. Indsatsen skulle gerne sørge for, at den vækst, vi har oplevet de sidste mange år, også fortsætter næste år, siger Simon Svarrer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere