Højt spil om hukommelseschips

Chipproducenternes milliardinvesteringer i flash-hukommelse kan føre til et dramatisk prisfald, når udbudet overhaler efterspørgslen, vurderer analytikere.

For producenterne af tidens måske varmeste halvlederprodukt, NAND flash-hukommelse, er det en balancegang på en knivsæg at opretholde væksttempoet uden at undergrave det marked, der skal financiere investeringerne.

Verdens største producenter af flash-hukommelse investerer lige nu adskillige milliarder kroner i nye produktionsanlæg.

Det sker dels for at øge produktionen, men også for at mindske omkostningerne ved at skifte til mere effektive produktionsmetoder.

For de chipfirmaer, der først nu for alvor kaster sig ind i kampen om dette marked, kan det imidlertid vise sig at blive en dyr affære.

Med den øgede kapacitet er der nemlig udsigt til, at der vil blive skabt en pukkel af flash-chips, som igen kan føre til en priskrig med lavere indtjeningsmarginer, end producenterne har forudset.

Det vurderer flere analytikere ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Analysefirmaet iSuppli forventer således, at produktionen af flash-chips vil vokse 192 procent i år, 181 procent i 2007 og 139 procent i 2008.

Samtidig har iSuppli dog sænket forventningerne til omsætningen på markedet fra en vækst på 37 procent til nu 17 procent i år og tilsvarende fra 33 til 17 procent i 2007.

Det skyldes, at den øgede produktion vil afhjælpe den nuværende situation, hvor chipproducenterne har kunnet sætte priserne med en høj indtjeningsmargin på grund af efterspørgslen på flash-chips til mobiltelefoner, digitalkameraer og musikafspillere.

Hidtil har det været muligt for chipproducenterne at sælge flash-chips med fortjenester på op til 50 procent.

Analysefirmaet Gartner forventer ifølge Reuters, at prisen på flash-hukommelse vil blive halveret fra 2005 til 2010.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere