Telia klar med fastnet-mobil i Danmark

Telia lancerer fredag en spritny teknologi, der kobler mobilen og IP-telefoni sammen. Produktet vil skærpe kampen om fastnetkunderne, selv om der mangler terminaler.

Der har været snakket meget og længe om den mulige integration af mobiler og IP-telefoni, men med et nyt produkt fra Telia i Danmark bliver der nu for første gang mulighed for at teste holdbarheden af de store visioner.

Home Free, der ifølge Telia er det første kommercielle produkt på området nogetsteds i verden, tilbyder roaming mellem det traditionelle GSM mobilnetværk, når man er ude, og et trådløst netværk koblet op til en bredbåndslinje derhjemme.

Den underliggende teknologi, som muliggør roaming med den samme terminal på begge netværk kaldes UMA, eller Unlicensed Mobile Access.

Angreb på fastnettet

UMA giver mobilselskaber mulighed for at udfordre fastnetoperatørerne i deres allerhelligste – hjemmet.

- Det er første gang, at vi for alvor kan føre det trådløse ind i hjemmet til en pris, der kan konkurrere med fastnettelefonien og IP-telefonien, siger Kenneth Karlberg, øverste direktør for Telia i Norden og Baltikum.

For Telia, der er en af underhundene i det danske fastnetmarked, hvor TDC fortsat er den helt dominerende spiller, ligger UMA lige til højrebenet.

– Det er et meget spændende produkt i forhold til vores udfordrerrolle i Danmark, siger Jesper Brøckner, Telias danske direktør.

Rettet mod familier

Telias produkt er rettet specifikt til familier, der med løsningen kan bibeholde deres fastnetnummer og samtidig, ifølge selskabets beregninger, spare omkring 20 procent på deres telefonregning.

En pakke, der knytter op til fem brugere i en familie sammen, koster 189 kroner om måneden, mens en løsning til et par koster 149 kroner om måneden.

Dertil skal lægges udgifter til opkald og til en bredbåndsforbindelse.

Som en del af Home Free får brugerne gratis samtaler internt i familien og gratis samtaler til fastnetnumre i Danmark.

Kun en terminal

Det er stadig tidligt at spå om perspektiverne i UMA teknologien, der altså endnu ikke har været igennem sin kommercielle ilddåb.

Faktisk er det så tidligt, at Telia, der åbner for bestillinger på produktet på fredag, først regner med at kunne levere terminalerne i november.

Telia tilbyder i første omgang kun én telefon, der har den nye UMA klient, en Samsung P200, der ved samtidig oprettelse af et Home Free abonnenment, koster 499 kroner.

- Der er nogle måneder med en lidt langsom opstart på grund af telefonerne, siger Peter Bredgaard, vice president for forretningsudvikling hos Telia.

En række store producenter, inklusive Nokia og Motorola, har UMA-terminaler på vej.

UMA er den første af en række teknologier for såkaldt Fixed Mobile Convergence, eller FMC, men
flere analytikere har stillet spørgsmålstegn ved dens kommercielle perspektiver.

Teleanalytikeren John Strand har således tidligere overfor Computerworld advaret om, at UMA kan blive overhalet indenom af det generelle prisfald på mobilminutter, der kan gøre konvergensløsninger overflødige.

- Der er en meget stor risiko for, at UMA bliver et kæmpe flop, og at teknologien når at blive overhalet af udviklingen på teleområdet, sagde John Strand dengang.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere