Dansk mobilfremstød i Canada

Det Danske Handelskontor i Toronto jagter danske virksomheder inden for udvikling af mobilteknologi, der ønsker at komme ind på det canadiske marked.

Der er gang i væksten i det canadiske mobilmarked.

Derfor jagter Det Danske Handelskontor i Toronto danske virksomheder inden for mobilteknologi, der enten vil ind på det canadiske marked, eller som søger samarbejdspartnere i Canada.

Vækst på ti procent

Canada har mere end 17 millioner mobilabonnenter og lige ved to ud af tre canadier har en mobiltelefon. Mere end 25.000 canadiere arbejder indenfor den trådløse industri og industriens indtægter beløb sig i 2005 til 57 milliarder kroner - et tal der ifølge Handelskontoret forventes at vokse med ti procent om året.

For at hjælpe interesserede danske virksomheder har Det Danske Handelskontor i Toronto samlet en række services, som kan hjælpe de danske mobilvirksomheder med at markedsføre deres produkter og services i Canada og finde relevante canadiske samarbejdspartnere.

Hjælp fra Wireless Scandinavia

Handelskontoret har henvendt sig til Strand Consult, der er vært for brancheportalen Wireless Scandinavia for at komme i kontakt med relevante virksomheder, men indehaver af Strand Consult John Strand afviser i øvrigt at have noget med arrangementet i Canada at gøre.

– Vi har fået en henvendelse fra Det Dansk Handelskontor i Toronto, der gerne vil i kontakt med de danske mobilteknologivirksomheder, og der har vi brugt vores database i Wireless Scandinavia til at hjælpe Handelskontoret med at nå ud til tilstrækkelig mange. Det kan jo være svært, når man sidder på et kontor i Toronto at vide helt præcist, hvilke relvante virksomheder, der findes i Danmark, siger han.

Regional satsning

Wireless Scandinavia er stiftet af Strand Consult og IT-brancheforeningerne i henholdsvis Norge, Sverige og Danmark og vedligeholder blandt andet en database over 8.000 personer inden for den mobile verden og en medieliste på 800 journalister.

– Vores formål er at få skabt opmærksomhed omkring de fantastisk dygtige virksomheder, der findes i regionen. Hverken Danmark eller Norge eller Sverige er store nok til at slå internationalt igennem regionalt på det mobile marked, men hvis vi markedsfører regionen samlet, har vi en fantastisk mulighed for at få de mange dygtige virksomheder frem i lyset, siger John Strand.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere