It-folk efteruddannes mere og mere

It-virksomhederne sender flere og flere medarbejdere på efteruddannelse, men det må gerne gå stærkere endnu, mener uddannelsesstederne. Der er nemlig mange, der kunne trænge til at sidde på en skolebænk.

It-medarbejderne skal være dygtigere, mener virksomhedere.

Næsten hver anden arbejdsgiver vil bruge flere penge på efteruddannelse, viser en undersøgelse, som Computerworld har foretaget blandt 25 it-virksomheder.

Tendensen gælder blandt andet vest for Storebælt, hvor direktør i It-vest, Gitte Møldrup, mener at se en tendens til større søgning på efteruddannelsestilbud netop nu, hvor ansøgningsrunderne dog ikke er afsluttet.

20 procent stigning

IT-Universitetet havde 20 procent flere it-ansatte igennem sin efteruddannelse i 2005 og forventer at ende på det samme eller et lidt højere niveau i år.

Også det private Global Knowledge Danmark, der hovedsageligt uddanner ansatte hos leverandørerne af it-produkter, har ”nogle dejlige år” med god vækst.

Trods fremgangen mener de alle, at der er et enormt behov for efteruddannelse i it-branchen.

De peger på den hurtige udvikling, men rektor Mads Tofte fra IT-Universitetet mener også, at der er kompetencer, der mangler mange steder. Han peger blandt andet på kravspecifikationer.

– Tænk på at det er en enorm udgift, hvis man stiller de gale krav til elektroniske patientjournaler. Jeg er ikke i tvivl om, at vi spare hundredevis af millioner, hvis flere var uddannet til at lave en kravspecifikation, siger Mads Tofte.

Både Mads Tofte og Gitte Møldrup påpeger desuden, at der er forholdsvis mange it-ansatte, der ikke har en længerevarende uddannelse og derfor har et ekstra behov for efteruddannelse.

Mads Tofte oplyser, at der er 60.000, der arbejder med it, men ikke har en uddannelse inden for området.

Udviklingen fortsætter

Professor i livslang læring Knud Illeris fortæller, at kurser, der giver umiddelbar opkvalificering, er i vækst.

Især folk der i forvejen er veluddannede fylder op på efteruddannelseskurserne.

Han forventer, at udviklingen vil fortsætte, men kan rammes af midlertidige konjunktursvingninger.

Rene Sørensen fra Global Knowledge Danmark mener, at it-branchen er dårligst til at efteruddanne deres medarbejdere, når det går dårligt.

Knud Illeris fortæller dog, at tendensen er den modsatte i mange brancher: Uddannelsesaktiviteten falder, når alle hænder er i brug.

Han glæder sig samtidig over, at det ikke ser ud til at være tilfældet inden for it-branchen.

– Inden for it, hvor der hele tiden sker så meget nyt, kan man ikke bruge argumentet ’jeg har ikke tid til det’. Der bliver man nødt til at følge med, siger Knud Illeris.

Det er imidlertid ikke i alle brancher, at efteruddannelsesaktiviteten vokser.

Især de mere brede uddannelser til lavtuddannede, for eksempel AMU-kurser, bliver brugt mindre og mindre.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel