AMD vil have 40 procent af servermarket i 2009

AMD håber at have erobret 40 procent af servermarkedet i 2009 til trods for, at Intel har skruet op for konkurrencen.

Chipproducenten AMD håber på at komme til at sidde på 40 procent af processor-leverancerne til servermarkedet i 2009. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

AMD konkurrerer primært med Intel om at levere chip til markedet for såkaldt x86-baserede servere.

Her har AMD de seneste år gået kraftigt frem efter lanceringen af selskabets Opteron-processorer.

- Der er ingen grund til, at AMD ikke skulle kunne nå 40 procent, siger markedschef Marty Seyer til Reuters.

Intel har ganske vist lanceret nye Xeon-processorer baseret på selskabets nye Core-arkitektur, som har gjort det muligt for Intel at indhente AMD målt på ydelse og strømforbrug.

AMD har imidlertid også i lidt mere stilhed lanceret version F af selskabets Opteron-processor, som flere analytikere vurderer vil have en fordel på længere sigt.

Det skyldes, at AMD's design er mere velegnet til skalering fra systemer med mere end to processorer end Intels nuværende platform.

AMD er således i stand til næsten at kunne skalere ydelsen linært fra to til fire processorer og ser ud til at kunne bevare denne skalering med både to og fire kerner pr. processor.

På grund af Intels nuværende design, der fortsat benytter en ekstern hukommelsescontroller, er Intel ikke i stand til samme skalering.

Det har formentligt været medvirkende til, at pc-leverandøren Dell valgte at opgive at satse rent på Intel og har taget AMD's processorer til sig.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere