Google: Rapporter om klik-svindel overdriver

Google hævder i en ny rapport, at analysefirmaerne regner forkert, når de opgør andelen af falske klik på vegne af annoncørerne.

Internetfirmaet Google, der i høj grad er afhængig af indtægterne fra klik på annoncer, påpeger i en ny rapport, at flere af de firmaer, der analyserer webtrafik for at finde fup med klik på reklamer, bruger fejlbehæftede metoder.

Google er sammen med flere af selskabets konkurrenter kommet i modvind fra annoncører, der mener at være blevet snydt på grund af falske klik.

Googles annoncemodel bygger på betaling pr. klik.

To former for svindel

Det kan føre til to former for svindel.

Enten kan annoncørens konkurrenter sørge for, at der bliver klikket mange gange på annoncørens annoncer for at presse reklameudgifterne op, uden annoncøren får noget ud af det.

Eller også kan den ansvarlige for det websted, hvor reklamerne vises, selv klikke på annoncerne for at give sig selv en større indtægt.

Flere af de firmaer, der hjælper annoncører med at måle, hvor stor en andel der er falske klik, anslår, at op mod 30 procent af klikkene er fup.

Uenige om målinger

Striden mellem Google og annoncørerne går netop på målingen af de falske klik. Google overvåger selv annoncerne og fratrækker de klik, Google vurderer er falske.

Den andel er imidlertid mindre, end de tal annoncørernes analysefirmaer er nået frem til.

I den nye rapport fremhæver Google en række metodefejl hos analysefirmaernes målinger.

Blandt andet tæller flere af dem et falsk klik flere gange, når en bruger af den ene eller anden grund genindlæser en side.

Selv om Google for nylig indgik et forlig med en række af de annoncører, der havde sagsøgt firmaet, så er der stadig flere hundrede firmaer, der har sagt nej tak til forliget og forbeholder sig retten til at fortsætte med at sagsøge Google.

Google fremhæver tre firmaer, som ifølge selskabet har pustet tallene kunstigt op på grund af fejlagtige metoder: ClickFacts, Click Forensics og MordComms AdWatcher.

Google vil nu samarbejde tættere med de tre firmaer for at nå frem til mere præcise opmålinger.

- Det er vi meget spændte på. Det er et skridt i den rigtige retning, siger strategichef Mikhail Ledvich fra ClickFacts.

Relevant link

Google rapport (PDF)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere