Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Hvad går din sommerferie med, Michael Borges

Sørg for at have nogle dage hjemme, inden du skal begynde på arbejde efter sommerferien, lyder et godt sommertip fra 43-årige Michael Borges, administrerende direktør i Platon.

- Hvor lang er din sommerferie?

Den er typisk på to-tre uger. Det varierer lidt fra år til år.

- Hvem holder du sommerferie sammen med - og hvor?

- Jeg holder sommerferien sammen med familien, som er består af min kone Jeanette og mine børn, Emma på seks år og Sara på et år.

Vi bruger traditionelt nogle uger i familiens sommerhus på Bornholm. Min kone kommer oprindeligt fra øen, så det er en naturlig anledning til at besøge hendes familie. Og så er Bornholm det perfekte sted til en afslappet og familievenlig sommerferie.

- Hvor tit tjekker du arbejdsmail eller telefonsvarer i løbet af sommerferien?

- Jeg forsøger at holde mig helt væk fra min mail, ligesom jeg forsøger at holde min telefon slukket.

Generelt sker der jo ikke så meget i firmaet i juli måned, og jeg har tillid at medarbejderne kan klare de udfordringer, der måtte komme, så jeg føler faktisk ikke noget stort behov for at være on-line.

Dog aflytter jeg beskeder, så jeg er til at få fat på, hvis det virkelig er vigtigt.

- Hvor ofte tænker du på dit arbejde i løbet af sommerferien?

- Relativ ofte. Men det er på den fede måde, fordi jeg er væk fra dagligdagens udfordringer og har overskud til at tænke out-of-the-box.

Det hænder også, at jeg læser noget faglitteratur, der kan inspirere til nytænkning.

- Hvordan lader du bedst op i ferien?

- Ved at sove længe, slappe af i solen og læse noget skønlitteratur. Det har jeg nemlig ikke tid til til daglig.

- Har du nogle særlige sommerferie-traditioner?

- Som nævnt tager vi altid til Bornholm et par uger, og så rejser vi til varmere himmelstrøg, når den danske sommer går på hæld.

På den måde får vi det optimale ud af den alt for korte danske sommer.

- Et godt sommertip?

- Sørg for at have nogle dage hjemme, inden du skal begynde på arbejde. På den måde når man lige at lande og måske få ryddet ud i nogle af de mange hundrede mails, der ellers gør de første arbejdsdage efter ferien lidt for stressede.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere