TDC sidder med trumferne i bredbåndskrigen

En stor kundebase og masser af indhold giver TDC en fordel i det kommende slag om markedet for hurtigt bredbånd. Men både de mindre ADSL-spillere og elselskaberne lover kamp til stregen.

Når TDC fra denne uge begynder at tilbyde ADSL med en hastighed på 20 megabit ændrer det dynamikken i det danske bredbåndsmarked, men magtbalancen forskydes ikke nødvendigvis.

For selv om TDC har været langsom til at skrue op for hastigheden, og er dyr sammenlignet med tjenesterne hos flere mindre operatører, så har selskabet gode muligheder for at dominere området ved at tilbyde løsninger, der integrerer bredbånd, TV, IP-telefoni og/eller mobiltelefoni, såkaldt triple play eller quadruple play i bredbåndsjargonen.

Tag tre betal for en

Med TDCs ADSL2+ tilbud bliver der for alvor åbnet for konkurrencen på de høje hastigheder. Hidtil har det primært været mindre selskaber som det svenskejede CPH-Metronet og nystartede Fullrate, der har tilbudt ADSL2+ løsninger.

- TDCs initiativ er med til at blåstemple de høje båndbredder, vurderer teleanalytikeren John Strand.

I markedet forventes det også, at både Cybercity og Tele2, der er nummer to og tre i det danske marked for ADSL, vil svare igen med hurtigere produkter. Ved udgangen af 2005 sad de tre store selskaber på 95 procent af det danske ADSL marked.

I takt med at konkurrencen intensiveres vil det afgørende konkurrenceparameter ikke blot blive båndbredde og pris, men også de løsninger selskaberne kan strikke sammen.

TDC godt rustet

- Det vil snart blive et marked, hvor man, på samme måde som rundt omkring i Europa, kan tage tre og betale for en. Altså triple play, siger John Strand.

Her står TDC særdeles godt rustet, da man tilbyder både mobil og fastnet, bredbånd og digitalt TV.

- Der er et stort marked for sammenhængende løsninger. Der vil vi gerne udbyde langt bedre løsninger på triple play og quadruple play, siger Jesper Bjerre, markedsdirektør for TDC Privat.

Jesper Bjerre peger blandt andet på den næste generation af digitalt TV via bredbånd som TDC lancerer i løbet af efteråret.

Cybercity, der ejes af det norske teleselskab Telenor, er ligeledes stærkt positioneret i forhold til komplekse løsninger, fordi man også her har alle de forskellige varer på hylderne

God til prisen

Der vil dog fortsat være mulighed for at mindre udbydere kan profilere sig på lavere priser, særligt i de store byer.

Et af de selskaber, der allerede tilbyder ADSL2+ er svenskejede CPH-Metronet, som i dag dækker det meste af Storkøbenhavn.

Her kan man få 8 mbit/s for 295 kroner om måneden og 24 mbit/s for 395 kroner per måned. – altså langt under TDCs pris på 899 kroner. Nystartede Fullrate tilbyder også ADSL2+ til priser væsentligt under TDC.

Hos CPH-Metronet mener man, at de 395 kroner om måneden er fuldt tilstrækkeligt til at have en god forretning med det hurtige ADSL.

- Det går rigtig godt. Vi ligger over budget, siger Niels Ingor, country manager for CPH-Metronet, der hidtil kun tilbyder sine produkter i Storkøbenhavn.

– Grunden til, at vi gik ind i Danmark er, at vi har en god forretning i Sverige, og da produktionsomkostningerne er de samme her, så forventede vi, at det ville gå godt.

CPH-Metronet ønsker ikke at oplyse, hvor mange danske kunder selskabet har.

Over sidste salgsdato

Den store taber i et spil, hvor der skrues op for båndbredden og ned for prisen i kobbernettet, kan blive elselskaberne, hvis dyre fibernetværk risikerer at blive overhalet indenom, vurderer John Strand.

- Hvis der kommer et prisfald, som det er sket i resten af Europa, så bliver det et helvede for dem, der er ved at lægge fiber, siger han.

Det er dog langt fra pessimistiske toner, der lyder fra nogle af de elselskaber, der allerede har fået fiber i jorden.

- Det TDC nu lancerer, er små hastigheder sammenlignet med det vi tilbyder, i særdeleshed når vi taler upstream, siger Svend Erik Jensen, direktør for MidtVest Bredbånd, der ruller fiber ud i et område med knap 200.000 husstande.

Selskabets fibernet kan tilbyde 100 megabit begge veje samt billig telefoni og 45 digitale tv-kanaler for 745 kroner, siger Svend Erik Jensen.

MidtVest Bredbånd, der ejes af syv jyske elselskaber, ønsker heller ikke at oplyse, hvor mange kunder man har.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere