Nettest taber 89 millioner efter opkøb

Integrationen af det tidligere GN Store Nord-problembarn, Nettest, i den nye ejer, Anritsu, koster dyrt. Nettest tabte sidste år 89,1 millioner kroner. Samtidig er salget gået markant tilbage. Men nu går det fremad, lyder det.

Det tidligere problembarn i GN Store Nord-koncernen, Nettest, giver fortsat panderynker og milliontab, efter selskabet i august sidste år blev solgt til japanske Anritsu af kapitalfonden Axcel, som ved indgangen til 2003 købte selskabet af GN Store Nord for en krone.

Anritsu betalte 440 millioner kroner for Nettest, der udvikler software til overvågning af telenet.

Nu må japanerne indkassere et underskud på 89,1 millioner kroner for den 15-måneders periode, der sluttede med udgangen af marts.

Million-underskuddet kommer i kølvandet på en ellers meget lukrativ seks-måneders periode, hvor Nettest tjente 47,6 millioner kroner.

Store engangsposter

Underskuddet skal dog tages med et gran salt, bedyrer Nettest, i det en række relativt tunge engangsposter suger betydelige beløb ud af selskabet.

Nettest har eksempelvis hensat i alt 49 millioner kroner på sammenlægningen med den nye japanske ejer.

Værre er det, at salget af Nettests testudstyr til teleoperatørerne er bremset op.

Selskabet har i den seneste 15-måneders periode omsat for godt 602 millioner kroner mod 307,1 millioner kroner i den foregående periode på seks måneder.

Omregnet til gennemsnitlig omsætning per måned svarer det til en tilbagegang på 11 millioner kroner om måneden.

Selskabet er godt klar over problemet og peger på arbejdet med først salget af selskabet, dernæst selve integrationen af det, som de direkte årsager.

Alle kræfter på salg

I takt med at integrationen falder på plads, skal alle kræfter rettes ind mod salg. Anritsu forventer således stigende omsætning og indtjening i det danske selskab i de kommende år.

- Efter gennemførelsen af integrationen kan selskabets samlede ressourcer igen fokuseres på vækst, hedder det.

Væksten skal understøttes af en målrettet fokusering på udvikling af nye produkter.

Nettest har blandt andet pumpet næsten 141 millioner kroner ind i udviklingsomkostninger.

Det svarer til mere end 20 procent af den samlede omsætning, og Anritsu forventer, at investeringen vil danne springbræt for massiv vækst fremover.

- Udvikling af ny teknologi forventes at indebære en højere omsætningsvækst i koncernen end i telekommunikationsbranchen som helhed, hedder det i årsregnskabet.

Udvikling er afgørende

Nettest understreger da også, at udviklingen af nye konkurrencedygtige produkter er helt afgørende for at fastholde selskabets position på de attraktive markeder i Europa, Asien og Amerika.

GN Store Nord solgte i sin tid Nettest, fordi datterselskabet var hovedårsagen til, at GN Store Nord tabte over ni milliarder kroner i 2002.

Det skete efter en periode, hvor Nettest ellers blev regnet for at være GN Store Nords guldæg, der kunne blive Danmarks nye Giga.

Efter salget fik Nettest vendt udviklingen og indkasserede et overskud på 50 millioner kroner i 2003.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.