Microsoft forsvarer WGA-piratfælde

Microsoft tager til genmæle og forsvarer selskabets program til at finde frem til piratkopier af Windows. Falske positiver udgør en brødel af en procent, hævder Microsoft.

Softwaregiganten Microsoft går i forsvarsposition for selskabets omstridte Windows Genuine Advantage, der bruges til at udpege piratkopier af Windows XP.

WGA kom først under beskydning, fordi den tidlige betaversion kontaktede Microsoft dagligt via internettet.

Det faldt mange brugere for brystet, da det var uklart, hvilken information der blev udvekslet med Microsoft.

Falske positiver

Senest har der floreret rygter om, at fejl i WGA skabte såkaldte falske positiver og udpegede lovlige kopier som piratkopier.

WGA har ifølge Microsoft fundet omkring 60 millioner piratkopier af Windows XP ud af de 300 millioner kopier, der er blevet scannet.

Ifølge Microsoft er alle rygter om fejl i WGA og falske positiver stærkt overdrevne.

Licensansvarlig for WGA Alex Kochis skriver således på sin weblog på Microsofts Developer Network, at de fleste fejl skyldtes fejlindtastninger, der nu er rettet.

Kun en brøkdel

Ifølge ham drejer det sig kun om en "brøkdel af en procent" af de 60 millioner kopier, der er stemplet som ulovlige, der har vist sig at være ægte.

Det betyder dog, at det stadig kan dreje sig om op mod flere hundredetusinde kopier, der på grund af fejl er blevet stemplet som ulovlige.

Microsoft har dog ikke ønsket at uddybe tallet nærmere.

Ifølge Microsoft benytter 80 procent af de ulovlige kopier licensnøgler, der er blevet tildelt som volumenlicenser til virksomheder og siden spredt til private brugere, der bruger nøglerne til at aktivere piratkopier af Windows XP.

Microsoft har dog ikke specificeret, hvilke metoder de resterende 20 procent eller 12 millioner piratkopier har benyttet.

Selskabet nøjes med at fastslå, at det drejer sig forskellige former for svindel eller hacking af aktiveringssystemet.

Alex Kochis erkender dog, at der er en gruppe brugere, der kan få problemer med valideringen via WGA på grund af fejl under installation eller reparation af software på deres pc'er.

Samtidig kan flere brugere falde i uden at vide det, hvis de eksempelvis flytter en kopi af Windows fra deres gamle pc over på en ny, da visse licenser er knyttet til en bestemt pc.

Windows XP-kopier, der stemples som ulovlige af WGA, vil kun kunne hente og installere de mest kritiske softwareopdateringer fra Microsoft.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel