Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Farvel til tabsgivende storkunde redder EDS

It-leverandøren EDS Danmark vendte i 2005 et underskud på 24 millioner kroner til et overskud på 36 millioner kroner, efter at selskabets slap ud af en aftale med en særdeles tabsgivende storkunde.

Et forlig med en voldsomt tabsgivende kunde om at bringe samarbejdet til ophør har hjulpet it-leverandøren EDS Danmark til et plus på 36 millioner kroner i 2005, efter et tab på knapt 200 millioner kroner siden 2000.

Direktør for Electronic Data Systems (EDS), Bent Laursen, ønsker ikke at sætte navn på den tabsgivende kunde.

- Men det har haft en meget positiv indflydelse på vores regnskab at komme ud af kontrakten, siger Bent Laursen.

Tilbage efter nedtur

EDS Danmark har i 2005 vendt et underskud på 24 millioner kroner til et overskud på 36 millioner kroner.

Udover det afsluttede engagement med den tabsgivende kunde er det ifølge direktøren et generelt øget fokus på færre og mere profitable kunder, der på drastisk vis har ændret selskabets udvikling.

Ændringerne har betydet et fald i omsætningen på mere end 10 millioner kroner og et dyk i medarbejderstaben til cirka 140 fra 180. Nu er der imidlertid igen brug for nye hoveder.

- Vi har fået forretningen på den rette kurs og sætter nu ind med en oprustning på salgssiden, hvor vi allerede er godt i gang med at udvide vores aktiviteter, siger Bent Laursen.

Han forventer af samme grund en fortsat positiv udvikling i 2006, men at de mere markante aftryk i regnskaberne først vil følge senere.

Nye kunder på vej

- Vi får også et godt 2006, men realistisk set vil vi først i slutningen af 2007 begynde at se en effekt på både omsætning og resultatet af de initiativer, vi nu har sat i gang, og af de kontrakter vi allerede har landet og er ved at få plads, siger Bent Laursen.

EDS Danmark henter en betydelig del af omsætningen på EDS's internationale kunder med datterselskaber eller andre aktiviteter i Danmark.

En ny global kunde til EDS forventes af samme årsag allerede i 2006 at løfte selskabets danske omsætning, men kræver i første omgang så store investeringer fra EDS Danmark, at selskabets overskud i første omgang ikke vil følge med op alene på den nye kunde.

På verdensplan beskæftiger EDS flere end 130.000 ansatte.

Selskabet har blandt andet sit europæiske kompetencecenter inden for web-hosting placeret i Danmark, hvor også koncernens callcenter-opgaver for flere lande bliver løst.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere