3-direktør: Million-underskud er lige efter planen

Det koster kassen at opbygge et teleselskab fra bunden, forklarer Morten Christiansen, administrerende direktør i teleselskabet 3, der sidste år tabte 900 millioner kroner. Selskabet vil begynde at tjene penge inden for få år, lover han.

Teleselskabet 3 har indtil videre kun været en dårlig forretning for det svenske moderselskab Hi3G.

Fra 2003 til 2005 har det danske 3 samlet set tabt 1,8 milliarder kroner med det hidtil største underskud i 2005, hvor selskabet tabte 900 millioner kroner.

Men de røde tal er helt efter planen, forklarer administrerende direktør i 3, Morten Christiansen.

- Det er klart, at sådan et tal ser voldsomt ud, men sådan er det jo, når man opbygger et nyt teleselskab, siger Morten Christiansen.

Store investeringer

Han peger på, at selskabet har foretaget store investeringer for at få udbygget sendenettet i Danmark.

- Det brugte vi rigtig mange penge på sidste år, og det er en nødvendighed, for vi skal op og have et fuldt dækkende sendenet i Danmark, siger han.

Det svenske moderselskab Hi3G foretog i 2005 en kapitalforhøjelse i det danske selskab på knap 1,3 milliarder kroner.

De holder 3 på ret køl i en rum tid endnu. Spørgsmålet er imidlertid nu, hvor længe 3 i Danmark får lov til at fortsætte med underskud.

- Det koster rigtigt mange penge i de første tre til fem år, når man etablerer et teleselskab helt fra bunden. Men så når man et punkt, hvor man hiver flere penge ind, end man giver ud på drift og investeringer, og det er det punkt, som vi styrer efter lige nu, og som vi når inden for en overskuelig fremtid, siger Morten Christiansen.

Han vil ikke oplyse, hvornår 3 efter planen skal begynde at tjene penge.

- Jeg kan kun sige, at vores investorer virker meget tilfredse med selskabets udvikling. Og der er da selvfølgelig en dato for, hvornår vi skal give overskud. Den vil jeg bare ikke dele med dig, siger Morten Christiansen.

Han oplyser dog, at skæringsdatoen er meget tættere på et år, end den er på fem.

Ønskes: Kunder
Der er i øjeblikket omkring 300 ansatte i 3, der har 116.000 kunder her i Danmark.

Det antal skal øges, hvis teleselskabet skal kunne give overskud, erkender Morten Christiansen.

Han afviser dog, at tallet er katastrofalt, som analytiker Rune Møller fra Jyske Bank tidligere har vurderet overfor Computerworld.

- Det kommer jo helt an på, hvad det er for en type af kunder. Hvis du har 200.000 af de rigtige kunder – dem som bruger flest penge – så kan din omsætning meget vel være lige så høj, som den ville være med det dobbelte antal ikke-forbrugende kunder, siger Morten Christiansen.

3 satser på erhvervskunder og unge storbymennesker, som er hurtige til at tage nye teknologier til sig.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere