Google kæmper mod retssag om eksponering

Søgegiganten Google forsøger i hjemlandet USA af få afvist en retssag anlagt af portalen KinderStart.com. Portalen mener, at Google med en dårlig eksponering saboterer forretningen.

Den amerikanske søgegigant Google har fået forældreportalen KinderStart.com på nakken, efter portalen har fået scoren nul i søgegigantens såkaldte PageRank-system.

Systemet afgør, hvor god en eksponering en hjemmeside har hos søgegiganten.

Portalen KinderStart.com oplevede et dramatisk fald i antal besøgende, efter den amerikanske søgegigant pludselig ændrede portalens page-ranking til et rundt nul.

Forældre-portalen har nu i Googles eget hjemland indledt en retssag mod søgegiganten, som anklages for magtmisbrug.

Principiel sag

KinderStart.com mener, at udfaldet af sagen vil få betydning for andre hjemmesider, der er utilfredse med deres placering hos Google.

Forældre-portalen hævder blandt andet, at Google med den lave page-ranking forsøger at forhindre portalen i at udtrykke sig i et offentligt forum.

KinderStart.com rummer blandt andet en søgemaskine og betragter sig som en konkurrent til Google på den del af internettet, der handler om at præsentere søgeresultater relateret til forældrerollen.

En del af KinderStart.com's sagsanlæg mod Google omfatter et krav om, at søgegiganten skal løfte sløret for hvilke kriterier, der benyttes til at tildele en hjemmeside en score i PageRank-systemet.

Google afviser misbrug

Googles advokat David Kramer oplyser, at PageRank-systemet delvist er baseret på matematiske algoritmer, men at søgegiganten også vurderer kvaliteten af indholdet på en side.

Han understreger samtidig, at Google frit kan opstille og benytte egne kriterier til vurdering af hjemmesider - og også kan benytte muligheden for at nedprioritere konkurrenter, uden at fortælle dem eller brugerne af Google om det.

På den baggrund ønsker Google hele sagen afvist. Det ville den Californiske dommer Jeremy Fogel ikke umiddelbart tage stilling til, men han medgav fredag, at grundlaget for en retssag virkede spinkelt.

Retten i Californien afgør til september, om der er grundlag for, at KinderStart.com kan gennemføre en retssag mod Google.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere