Mandagens aviser om it

Ny millionregn over Dyremose. Dansk it-hus vil indtage USA. It-sparekrav rammer borgerservicen. Priskrav presser telebranchen. GN hyrer programmører i Ukraine. Studerende kopier Microsoft. Ingen penge i CMS.

Ny millionregn over Dyremose

Den afgående TDC-chef Henning Dyremoses private investeringsselskab fik i 2005 cirka 5,3 millioner kroner i overskud. For kun 10 dage siden udløste den 60-årige telechef endvidere en forgyldt faldskærm på 36 millioner kroner ved at tage mod tilbuddet om at skifte direktørjobbet ud med posten som bestyrelsesformand i TDC. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

Dansk it-hus vil indtage USA

Det danske it-hus IT Factory forbereder et indtog på det amerikanske marked og håber direkte at flytte ind hos IBM i USA til efteråret. Målet for IT Factory er at blive for IBM, hvad Navision er blevet for Microsoft og at runde en omsætning på en milliard om tre år. Det kommende, amerikanske datterselskab skal både sælge og yde teknisk assistance og vil i begyndelsen beskæftige et par mand. (Berlingske Tidende)

Priskrav presser telebranchen

Danskerne efterspørger lavere priser på tele frem for nye tjenester og muligheder. TDC ruster sig til et stadigt hårdere marked, og TDC's privatkundechef, Gert Rieder, leder efter indtjeningen på tripleplay – internet, telefoni og tv i ét. (Berlingske Tidende)

GN hyrer programmører i Ukraine

GN Otometrics, underdivision af høreapparatvirksomheden GN Store Nord, der blandt andet laver systemer til at holde styr på høreapparatspatienter på offentlige hospitaler, var for nylig tvunget til at gå til Ukraine for at få løst en konkret programmeringsopgave. Det skete ikke for at spare penge, men fordi de danske programmører ikke ville have opgaven med at opdatere et patientsystem bygget på det gamle programmeringssprog Gupta. (Berlingske Tidende)

Studerende kopier Microsoft

En rundspørge blandt knap 200 studerende på Århus Universitet viser, at 56 procent af de studerende har en piratkopieret version af Microsoft Office. Microsoft vil ikke gå målrettet efter de studerende, men vil have piratkopieringen begrænset. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

Ingen penge i CMS

En analyse af CMS-branchen viser, at det samlede primære resultat blandt de 13 største leverandører er faldet med 109 procent til et underskud på 1,2 millioner kroner i 2005. Det er især to af de større aktører Synkron og Sitecore, der skuffer. (Erhvervsbladet)

Få automatisk dagens avisresumeer sendt til din indbakke hver morgen. Opret dig som bruger på Computerworld.dk og sæt "Dagens aviser om it" på overvågning med Computerworld Nyhedsovervågning.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere