Ementor/Topnordic vil hente 200 mio. på Atea

Ementor/Topnordic-fusionen vil hente gevinster på knap 200 millioner kroner på effektiviseringer i kølvandet på overtagelsen af svenske Atea. En del af besparelserne skal komme fra fyringer.

Den nordiske it-kæmpe Ementor/Topnordic går nu i gang med at hente de effektiviseringsgevinster, som overtagelsen af svenske Atea forventes at kaste af sig.

Bestyrelsesformand Ib Kunøe har tidligere over for Computerworld anslået, at Atea-opkøbet kan give en gevinst på cirka 200 millioner kroner på bundlinjen.

Ifølge Computerworlds norske søstermedie har selskabet nu præsenteret en plan for at hente cirka 100 millioner kroner via nedskæring i driftsomkostninger og bemandingen.

Mere effektive indkøbsaftaler og en reduktion af it-omkostninger skal sammen med en nedbringelse af udgifterne til husleje skaffe besparelser på yderligere cirka 100 millioner kroner.

Danmark går fri

Administrerende direktør i Topnordic Danmark, Claus Hougesen, afviser enhver snak om større fyringsrunder i Danmark. Han tror, at det heller ikke bliver tilfældet i de øvrige lande.

- Vi har mellem 30-40 opslåede stillinger alene i Danmark lige nu, og jeg kan ikke se, at der skulle komme fyringer af nogen art i større målestok, siger Claus Hougesen.

- Der er selvfølgelig områder, hvor der er overlap, og hvor vi skal finde ud af, om det lige skal være den ene eller den anden. Men vi er en meget åben virksomhed, og hvis folk er parate til nye udfordringer, så vil vi gøre meget for, at de kan få det hos os, siger Claus Hougesen.

Han mener, at Ementor/Topnordic vil kunne hente de bebudede gevinster ved overtagelsen af Atea på andre måder end fyringsrunder.

Ændringer i ledelsen

- Der vil være millioner at spare alene på at rykke ud af Ateas domicil i Ballerup, som vi allerede har to interesserede lejere til, siger Claus Hougesen.

Også administrerende direktør i Ementor Danmark, Carsten Dilling, har svært ved at se, at der skulle være fyringer på vej.

IB Kunøe har tidligere over for Computerworld slået fast, at der ikke bliver tale om massive fyringsrunder.

- Der kommer ikke noget blodbad. Vi står i en situation, hvor vi efterspørger arbejdskraft, sagde Ib Kunøe i den trykte udgave af Computerworld i fredags.

Her sagde han, at der ville blive tale om større omrokeringer på ledelsesniveau, men at der kun ville være tale om mindre justeringer i forhold til de almindelige medarbejdere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere