Toshiba vælger Actebis til retail

Toshiba har valgt at supplere distributørkredsen med Actebis for salg i både Norge og Danmark. Et vigtigt skridt mod målsætningen om 10 procent marketshare i løbet af et år, siger direktøren.

Det er endnu ikke lykkedes helt for Toshiba at få opfyldt sin målsætning om at komme i top tre på listen over de mest solgte bærbare computere i Danmark, men med en ny distributionsaftale med Actebis er selskabets danske direktør Peter Skou overbevist om, at målsætningen nok skal nås.

– Det er en meget vigtig aftale i forhold til, at vi har en målsætning om at nå en marketshare på 10 procent i løbet af et års tid, siger han.

Vokse forretningen

Toshibas bærbare bliver i forvejen distribueret af Tech Data og Scribona, men Peter Skou afviser, at den nye aftale med Actebis, der gælder for Danmark og Norge, kommer til at gå ud over de andre distributørers forretning.

– Der er ikke tale om, at vi skal tage noget væk fra Tech eller Scribona. Dem kommer vi også til at vokse med, men der er stadig et marked derude, som vi ikke har fat i i dag, og det vil først og fremmest være der, at Actebis skal hjælpe os, siger Toshiba-direktøren.

I supermarkeder

Han peger desuden på, at Toshiba stadig er blandt de hardwareproducenter, der har det laveste antal distributører i Danmark.

Det er ikke mindst retail-leddet, hvor Actebis står stærkt, og han vil ikke afvise, at aftalen ender op med, at Toshibas bærbare sælges gennem supermarkeder.

– Det kan man da godt forestille sig, men ud over retail er Actebis også stærke, når det gælder SMV-markedet, der jo også er et meget centralt marked for os, siger han.

Krav fra forhandlere

Når valget er faldet på Actebis, skyldes det ifølge Peter Skou, ikke mindst en række tilkendegivelser fra de forhandlere, som Toshiba gerne ville have som forhandlere.

– Vi er blevet prikket på ryggen, og vi kan jo ikke lukke øjnene for, at Actebis er meget vellidte i kanalen, og i og med, at de har direkte levering til kunden, står de også meget stærkt i bevidstheden hos mange slutkunder, siger han.

Aftalen med Actebis er trådt i kraft.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere