Ny bølge af IP-telefoni ånder TDC i nakken

Tema: TDC skal lægge sig i selen, hvis de vil ride med på næste bølge af IP-telefoni, hvor kodeordet bliver integration, og hvor konkurrenterne vil komme fra it-branchen.

Da første bølge af IP-telefoni ramte erhvervslivet, handlede den om at mindske udgifterne til telefoni.

Den næste bølge, som begynder at hæve sig i horisonten, handler ikke kun om kroner og ører.

IP-telefoni skal i fremtiden kunne mere end at agere talerør på tværs over et datanetværk, og det betyder, at TDC skal frem i skoene.

Sidder på markedet

TDC sidder på næsten tre fjerdedele af erhvervsmarkedet, hvis man regner Netdesigns kunder med.

Det hænger blandt andet sammen med, at TDC allerede er ude hos virksomhederne qua PSTN-telefonerne.

– Hvis man taler telefoni, er TDC den første virksomhed, som mange kommer i tanke om, og det har betydet, at TDC fra starten har fået mange af de kunder, der ville skifte til IP-telefoni, siger Brian Troelsen, analytiker hos IDC.

Han påpeger, at de virksomheder, der indtil nu er skiftet til IP-telefoni, har haft omkostningsbesparelser for øje. De ville spare telefonabonnementer og opnå en billigere trafik.

De vigtige trends

Brian Troelsen er en af dem, der tror på, at det er applikationer, der skal få de næste virksomheder med på vognen, og dermed drive den næste IP-bølge.

Oven i IP-telefonien kan der lægges et udvalg af services som eksempelvis callcenter-løsninger, voicemail eller integration med kalenderen og mails på pc’en.

– Man kan opnå nogle effektiviseringsgevinster ved eksempelvis hele tiden at kunne se, hvem der er online, og om det er på mail, fastnettet eller mobilen, siger Brian Troelsen.

Han fremhæver integrationen mellem specielt mobiltelefoner og IP-telefoni som en vigtig trend.

Nye spillere

Computerworld har tidligere beskrevet, at der er produkter, som kombinerer IP- og GSM-telefoni, under opsejling i Danmark.

Telia forventer at introducere deres nye satsning Telia Mobile@home i løbet af 2006. Brugerne får en telefon, der med samme nummer virker som IP-telefon hjemme og som almindelig mobiltelefon ude.

Standarden, der vil blive benyttet, er Unlicensed Mobile Access (UMA), der forener en lang række eksisterende teknologier, herunder Bluetooth, GSM, GPRS og 802.11.

De virksomheder, der kommer til at tegne markedet, bliver de leverandører, der er stærke på softwaresiden.

– TDC skal stramme sig an, for applikationer er ikke selskabets stærkeste side. Det bliver aktører fra it-verdenen som eksempelvis IBM, som kommer til at stå stærkt, siger Brian Troelsen.

Sikkerhedsrisici

Applikationer bliver også en vigtig faktor i forhold til sikkerhed, for efterhånden som IP-telefoni breder sig, vil der også komme angreb ad denne kanal.

Brian Troelsen påpeger, at IP-telefoni er mere udsat for angreb end traditionel telefoni, da der er tale om mere åbne systemer.

– Vi har endnu ikke set de store angreb, men jeg er ikke i tvivl om, at det nok skal komme, siger han.

Han vurderer, at der vil blive udviklet diverse filtre og systemer til nummergenkendelse, som skal være med til at dæmme op for virusangreb og andre sikkerhedsangreb.

Et forretningssystem

Brian Troelsen vurderer, at udbredelsen af IP-telefoni vil tage fart i takt med, at virksomheder skal udskifte deres telefon-systemer.

– Der er nok ikke så mange virksomheder, som man lige umiddelbart tror, der benytter IP-telefoni. Det er langt hen af vejen store virksomheder med megen intern trafik, der har skiftet telefonsystem for at spare penge, siger han.

Brian Troelsen understreger, at IP-telefoni bør betragtes som en integreret del af den øvrige forretning, og at det reelt set, i kombination med et CRM-system, kan være med til at øge omsætningen.

De kommende to uger bringer Computerworld et tema om IP-telefoni. Kommentarer kan sendes direkte til Søren Muncken på s.muncken@cw.dk




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere