Ementor lander millionkontrakt i det offentlige

Konsulenthuset Ementor løfter omsætningen på det offentlige it-marked med 50 millioner kroner på en ny kontrakt om digital tilskuds-administration. Den nye SOA-løsning har potentiale i hele EU, mener direktør Carsten Dilling.

Direktoratet for Fødevareerhverv under Fødevareministeriet skyder mere end 50 millioner kroner i en it-modernisering, der blandt andet omfatter elektronisk dokumenthåndtering (ESDH) og en ny SOA-baseret version af et administrationssystem til tilskudsordninger.

Udviklings- og konsulenthuset Ementor er valgt som hovedleverandør på projektet i konkurrence med blandt andre IBM, der bød på opgaven i et EU-udbud.

- Direktoratet for Fødevareerhverv er i forvejen en af Ementors store kunder i det offentlige. Med den her ordre bringer vi imidlertid vores forretning med direktoratet op på et helt andet niveau, siger administrerende direktør Carsten Dilling, Ementor Danmark.

Udover kontraktsummen på i første omgang 50 millioner kroner vil aftalen formentlig på længere sigt kaste yderligere millioner af til Ementor.

Satser på SOA og .Net

Børsnoterede Ementor, der er under fusion med de nordiske it-kæmper Topnordic og Atea, har leveret Direktoratet for Fødevareerhvervs nuværende løsning til tilskudsadministration TAS, der under implementeringen i 2003 gav store problemer.

I dag håndterer Ementors TAS-løsning flere end 100 tilskudsordninger i landbrugs- og fødevaresektoren for direktoratet.

Den nye kontrakt omfatter en ny SOA-version af TAS-løsningen, der er blevet løftet til Microsofts .Net-platform. Behovet for en ny version er blandt andet udløst af reformer af EU's landbrugspolitik, der har stillet krav om nye arbejdsgange og funktioner.

- Vi har det senste år fået omskrevet hele løsningen og samtidig løftet den til en mere moderne it-platform, siger Carsten Dilling.

Selve omskrivningen af applikationen har fundet sted hos den indiske partner Polaris Software.

ESDH via rammeaftaler

- Ementor har samlet set 12-13 offentlige kunder på TAS-løsningen til tilskudsadministration. Dem går vi nu i dialog med om også at løfte deres løsninger til den nye version, siger Carsten Dilling.

Han ser endvidere et potentiale i at udbrede løsningen til den offentlige sektor i andre EU-lande med behov for it-understøttelse af tilskudsordninger på blandt andet landbrugsområdet.

Udover den nye løsning til tilskudsadministration omfatter Direktoratet for Fødevareerhvervs kontrakt med Ementor en ny løsning til elektronisk sags- og dokumenthåndtering (ESDH) og en ny portalløsning.

CSC/ScanJour er underleverandører på ESDH-delen af Ementor-kontrakten.

Konsortiet er et af tre udpeget til udrulning af elektronisk dokumenthåndtering i det offentlige under de såkaldte FESD-rammeaftaler.

CSC/ScanJour leverer i forvejen ESDH til Fødevareministeriet og en lang række andre ministerier.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering