Klez er historiens værste virus

20.000 eksemplarer af Klez.H bliver fundet hver eneste dag. Det gør den til den værste virus nogensinde. Klez er desuden meget svær at komme af med. Vi viser metoden.

indhold

Klez er nu den værste virus i IT-industriens historie. Det siger sikkerhedseksperter til den engelske nyhedstjeneste BBC. Hver gang der bliver sendt 300 e-mail i verden, bliver der sendt én med Klez.H virussen.

Siden virussen blev opdaget i april måned, har antivirus-firmaet MessageLabs fundet 775.000 eksemplarer af den. Det svarer til hele 20.000 hver eneste dag. Dermed overgår den SirCam virussen, der havde den tidligere rekord.

Klez.H er en klassisk orm, der bruger Microsoft Outlook til at videresende sig selv. Den er imidlertid meget svær at komme af med, da den kan deaktivere antivirus-software.

Klez.H videresender sig selv og bruger den inficerede computers adressekartotek. Det betyder, at andre modtagere får e-mail fra nogen, de kender. Dermed er de ikke så opmærksomme, som de burde være. Virussen bruger også flere forskellige emne-linjer, hvilket gør det endnu sværere at opdage den. Klez inficerer i øvrigt computeren med endnu en virus kaldet W32.ElKern.3326.

Mange antivirus-programmer kan slet ikke fjerne Klez.H, hvilket PC World Online har opdaget. De meddeler godt nok, at det har fundet og fjernet virussen, men scanner man computeren igen, finder og fjerner antivirus-programmet endnu en. Og sådan kan det blive ved.

Det skyldes, at virussen gemmer sig i hukommelsen og bliver ved med at lægge en ny virus ned på harddisken, hver gang man fjerner en.

denne webside kan man læse mere om Klez. Her er der også links til de specielle værktøjer, som F-Secure og Symantec har lavet netop til Klez.

For at fjerne virussen skal man genstarte computeren i fejlsikret tilstand. Derefter skal man fjerne værdien [krn132 - %System%\krn132.exe] i registreringsdatabasen under HKEY_LOCAL_MACHINE\Software\Microsoft\Windows\CurrentVersion\Run. Derefter bør man køre et af de to specielle værktøjer fra F-Secure eller Symantec. Og til sidst scanne med det almindelige antivirus-program, man har.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere