Notabene køber nøgleteknologi for fem mio. kr.

Medieselskabet Notabene køber jyske Bransholm & Blæsbjerg og sikrer sig både fodfæste i det jyske og ny markedsføringsmaskine.

Kun halvanden måned efter at det lykkedes internet-markedsførings-selskabet Notabene at hente 10 millioner kroner på First North-børsen, har selskabet brugt halvdelen på nyt firmaopkøb.

Notabene har netop indgivet købstilbud på jyske Bransholm & Blæsbjerg, der også arbejder under navnet Brand2Brand.

Købstilbuddet lyder på godt fem millioner, hvor af de fire millioner ligger i kontanter til ejerne af B&B, mens resten er aktier i Notabene.net.

Massemarkedsføring

Købet skal ikke mindst give Notabene adgang til B&B's såkaldte affiliate-system, der gør det muligt at markedsføre kundernes budskaber på nettet på mange sites samtidig.

– Bransholm & Blæsbjerg har udviklet egen software til håndtering af affiliate-kampagner, og vi har længe været på udkig efter nogle muligheder for at kunne supplere vores forretning med denne mulig, så vi er glade for at have fået dem ombord, siger administrerende direktør i Notabene, Brian Mertz Pedersen.

Grundlægger stopper

Bransholm & Blæsbjerg blev stiftet i 2002 og har 250 - 300 websites i sit annoncenetværk.

Virksomheden har over 150 kunder, der blandt andet tæller Morgenavisen Jyllands-Posten, Debitel og Bonnier-koncernen.

I forbindelse med overtagelsen stopper den ene af de to grundlæggere, nemlig Kenneth Bransholm.

Stillingen som direktør i den jyske afdeling besættes af den anden grundlægger, Jacob Blæsbjerg.

Kenneth Bransholm forklarer selv sin afgang fra selskabet med, at han har lyst til at kaste sig over andre ting.

– Jeg er nok mere en iværksættertype, der kan lide at bygge ting op fra grunden og se dem gro. Jeg har da også nogle ideer til, hvilke veje jeg skal gå, siger han.

Den afgående direktør vil dog ikke præcisere nærmere, men oplyser dog, at det formentlig vil ligge inden for brug af internettet.

Bekymrer ikke

Det bekymrer ikke selskabets nye ejer, at en af de bærende kræfter i selskabet forsvinder.

– Det er klart, at det er noget, som vi har undersøgt meget nøje, men Jacob er en meget dygtig person og har i forvejen haft ansvaret for salgsaktiviteterne, så vi tror ikke, at det kommer til at betyde noget, siger Notabene-direktør Brian Mertz Pedersen.

Øger bundlinie med en million

Bransholm & Blæsbjerg har syv ansatte og havde i 2005 en omsætning på godt 11 millioner kroner og et overskud på godt en kvart million.

Brian Mertz Pedersen har da også positive forventninger til det finansielle bidrag fra det nye selskab.

– Vi forventer, at købet betyder, at vi øger vores omsætning med mellem 12 millioner og 13 millioner kroner og vores bundlinie med en million kroner, siger han.

Handle et sted

Ud over fordele ved fælles administration og et jysk fodfæste peger Brian Mertz på de oplagte fordele, som Notabene nu får, fordi selskabet har sikret sig affiliate systemet.

– Kunderne efterspørger at få en samlet pakke, så de ikke skal henvende sig mange forskellige steder. Tidligere har vi selv skullet ud og shoppe tilbud hjem, men nu kan vi tilbyde det selv, hvilket i sidste ende også bliver billigere for kunden, siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere