Rapport: Windows mere stabilt end Linux

Analysefirmaet Yankee Group har kun fundet marginale forskelle i stabiliteten af Unix, Windows og Linux, omend Red Hats Enterprise Linux klarede sig skidt i forhold til Windows.

Der er gennem de seneste tre til fem år sket så store forbedringer af de mest udbredte server-styresystemer på markedet, at der i dag kun er marginale forskelle på stabiliteten af Unix, Windows og Linux.

Det konkluderer analysefirmaet Yankee Group i firmaets seneste undersøgelse af stabiliteten af forskellige styresystemer.

Ifølge Yankee Group er det således i dag mere afgørende, at driften af datacenteret følger de "best practices", der er relevante for de pågældende systemer.

Bedre stabilitet

- Alle server-platformene har vist betydelige forbedringer af stabilitet, ydelse og administrationsværktøjer. Men en organisation må implementere og følge de best practices inden for uddannelse, test og opsætning for at sikre den optimale ydelse og stabilitet for styresystemet, siger analytiker Laura DiDio fra Yankee Group ifølge en pressemeddelelse.

Firmaet udpeger dog HP-UX og Solaris 10 som de mest stabile styresystemer i undersøgelsen foran Windows Server 2003, som igen havde næsten 20 procent mere oppetid end Red Hat Enterprise Linux.

Dermed er Windows Server 2003 også det styresystem, der har forbedret sig mest i løbet af de sidste tre år, bedyrer Yankee Group.

Ifølge undersøgelsen er der dog ingen væsentlige forskelle mellem platformene, selv om Red Hats version af Linux klarede sig forholdsvis dårligere i forhold til Windows og Unix målt på nedetiden.

Analysefirmaet har tidligere været udsat for kritik fra dele af Linux- og open source-miljøet på baggrund af blandt andet selskabets rapporter om forskellen i totale omkostninger ved Linux- kontra Windows-miljøer.

Relevant link

Yankee Group




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering