Pirater angriber svensk politi

I et koordineret angreb har hackere fået svensk politis hjemmeside til at gå ned. Samtidigt anklages den svenske justitsminister for, at amerikanske interesser var årsagen til razzian.

Svensk politis razzia mod fildelingstjenesten Pirate Bay i sidste uge har ført en bølge af rygter med sig.

Rygterne startede, da det svenske politis hjemmeside blev udsat for et Denial Of Service-angreb, der var så kraftigt, at hjemmesiden gik ned.

Computerworlds svenske søsterblad Computersweden finder det nærliggende at koble overbelastnings-problematikken sammen med politiets aktion, der blev gennemført dagen forinden.

Justitsminister under pres

Rygterne svirer også om ørerne på den svenske justitsminister Thomas Bodström.

Efter sigende skal aktionen mod Pirate Bay være blevet gennemført efter pres fra den amerikanske film- og musikbranche.

Interesseorganisationen MPAA tog angiveligt kontakt til den amerikanske regering, der efterfølgende kontaktede det svenske justitsministerium.

Kommunikationen frem og tilbage over Atlanten resulterede i, at rigspolitichefen gav ordren til aktionen, skriver Computersweden.

Den svenske justitsministers statssekretær, Dan Eliason, bekræfter overfor Computersweden, at mødet mellem MPAA og Justitsministeriet har fundet sted, men han afviser, at det er amerikansk pres, som var årsagen til razziaen.

Email-storm

Razziaen mod Pirate Bay har desuden betydet overarbejde i det svenske Justitsministerium.

Kun få dage efter aktionen er der tikket mere end 350 mails ind i indbakkerne. De fleste er adresseret direkte til justitsministeren.

Alle mails skal nu gennemgås og sorteres.

Både Pirate Bay og det svenske politis hjemmeside er oppe at køre igen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere