Mark Information opruster i udlandet

Mark Information har oplevet en betydelig vækst på det danske marked. Nu følger selskabet med sine største kunde ud over landets grænser.

Mark Information, der laver integrationsløsninger til dataopsamling fra produktions anlæg til ERP-systemer, har oplevet en markant vækst i sit danske selskab i det forgangne år.

Vokser organisk

Årets resultat i det danske firma blev på seks millioner kroner mod 3,6 millioner kroner sidste år.

Bruttofortjenesten blev 16,4 millioner kroner mod 11,7 millioner kroner sidste år.

Der er tale om organisk vækst, som ikke skyldes, at virksomheden har købt et nye produkter eller selskaber, oplyser administrerende direktør, Carlos M. Christensen.

– Mark er en nichevirksomhed med 25 år på bagen og vi har fået skabt en kundebase blandt de største virksomheder, og mange af disse selskaber er interesserede i at tage vores systemer med ud til deres udenlandske produktionsanlæg, og der følger vi med, siger han.

Tunge ERP-drenge

Mark har således åbnet i England, Sverige og Norge.

Mark-direktøren er især glad for, at det er lykkedes det danske selskab at få nogle tunge ERP-drenge til at stå i spidsen for de lokale selskaber.

Således har Mark hyret Henrik Trolle, der var SAP-chef i Sverige for Capgemini.

Til det engelske kontor har Mark sikret sig Intentias britiske storkundeansvarlige, mens selskabet i Norge har sikret sig en storkundeansvarlig - denne gang fra Oracle.

Blandt andet er det allerede lykkedes de nye landechefer at hente store aftaler med eksempelvis Aker-Kværner i Norge og speditionsselskabet TNT.

– Jeg synes, det er fantastisk, at vi som nicheselskab er i stand til at tiltrække så tunge kompetencer til et så beskedent firma, som vi trods alt er, siger han.

Oprustning

For koncernen som helhed havde Mark en bruttofortjeneste i 2005 på 42,7 millioner kroner mod 41,1 millioner kroner i 2004, og resultatet efter skat blev 2,7 millioner kroner mod 1,4 millioner kroner i 2004.

Carlos M. Christensen afviser dog, at der er tale om, at den danske afdeling dækker underskuddene i de udenlandske selskaber, men vil dog ikke præcisere indtjeningen for udenlandske afdelinger.

– Vi er i gang med en oprustning i de udenlandske selskaber, hvor vi blandt andet ansætter folk, siger han.

Mark er certificeret SAP-partner og har leveret en række løsninger til netop SAP-kunder, men Carlos M. Christensen understreger, at Mark ikke udelukkende vil satse på SAP-kunder.

Ikke kun SAP

– Vi skal kunne arbejde med alle ERP-systemer, og det, vi skal være, er, at vi skal være de bedste til at integrere produktionssystemerne med ERP-systemerne. Det er vi nødsaget til. Men når det er sagt skal vi selvfølgelig også gøre opmærksom på at vi er certificeret SAP-partner, så kunderne ved, hvad der er for løsninger vi kan levere, siger han.

Når det drejer sig om fremtiden har Carlos M. Christensen ingen store armbevægelser til at beskrive udviklingen.

– Det kommer an på vores kunder, konkluderer han.

– Hvis de vil hurtigere ud i verden, så følger vi med. Vi skal ikke ud selv og etablere kontorer i Tyskland, eller selv gå ind på nye markeder. Vi er forsigtige og konservative og vil kun åbne i lande, hvor vi har kunderne med, siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere