Intel lukker Giga i Danmark

Efter en uges spekulationer bekræfter Intel endegyldigt, at selskabet med årets udgang lukker sin danske produktion af optiske komponenter. Dermed forsvinder de sidste rester af it-eventyret Giga fra Danmark. 50 ingeniører mister jobbet.

Intel har efter en uges spekulationer besluttet sig og lukker med årets udgang sin danske produktion af optiske hastigheds-komponenter.

Dermed forsvinder den sidste rest af it-eventyret Giga fra dansk jord blot seks år efter, at Intel købte det danske selskab for næsten 10 milliarder kroner.

Ud af de omkring 130 medarbejdere i Danmark beskæftiger halvdelen sig med udviklingen af højhastigheds-komponenter. De mister alle deres job.

Skal have nye jobs

Ifølge Intel vil de nu blive hjulpet af de procedurer, som selskabet har til at hjælpe fyrede folk videre enten internt eller i andre virksomheder.

- Der er så mange dygtige ingeniører i den optiske produktion, at man sagtens kan forestille sig, at de vil blive tilbudt andre jobs i Intel. Men det bliver jo så i udlandet, siger Tommy Rydendahl, talsmand for Intel.

Intel - der er verdens største producent af computerchips - bibeholder de øvrige afdelinger i den danske afdeling. De inkluderer blandt andet HR, support, salg, it og finance.

- Vi er endnu ikke helt afklarede med, hvad der skal ske med disse funktioner. Det vil vi komme nærmere ind på senere, siger Tommy Rydendahl.

Flytter produktion til billige lande

Lukningen sker, fordi Intel i stedet satser på prisbillige lande i fjernøsten og mellemamerika til produktionen af optiske højhastigheds-komponenter.

- I disse områder får vi mere ud af produktionen. Man kan sige, at lukningen er en del af Intels løbende omkostnings-optimering. Vi kigger jo hele tiden på alt hvad vi laver, siger Tommy Rydendahl.

Intel købte danske Giga i 2000 for 9,4 milliarder kroner, hvilket med et slag gjorde en række nøglemedarbejdere med direktør Finn Helmer i spidsen meget velhavende. Også NKT og Dansk Kapitalanlæg profiterede godt på salget.

- Er de 9,4 milliarder kroner, som Giga betalte for Intel for få år siden, spildt?

- Nej, bestemt ikke. Giga har været en rigtig god investering. Gigas patenter og produkter er jo gledet ind i Intels portefølje. Men nu glider det altså ud af Danmark, siger Tommy Rydendahl.

Intel lukkede for få uger siden for sit designcenter i Skotland, ligesom selskabet tidligere i år mistede den direktøren for den danske forretning, Richard Lassen. Han blev erstattet af moderselskabets Gary Kershaw.

Omsætningen i det danske selskab har ellers ikke fejlet noget i de senere år, hvor den danske udviklingsafdeling blandt andet har stået for udvikling af nogle af selskabets mest avancerede chipset. Det sikrede sidste år angiveligt Intel i Danmark en omsætning på næsten 200 millioner kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel