Folketinget dropper tastaturerne

Folketinget har købt et stort tale-til-tekst system, som fra 2007 skal sikre, at politikernes taler kan offentliggøres på skrift umiddelbart efter, de er blevet holdt.

Folketinget har købt et tale-til-tekst system, som skal sikre, at medlemmernes taler og diskussioner kan blive offentliggjort på Folketingets hjemmeside ganske kort tid efter, de er blevet holdt.

Det fortæller Per Anker Hansen, som er vicedirektør i Folketinget.

Når debatten går mest lidenskabeligt til i folketingssalen, kræver det som regel 20 referenter at få foreviget guldkornene i den ofte hede debat mellem de 179 folketings-politikere.

Og det er altså disse medarbejdere, som fra oktober 2007 kan se frem til at slide lidt færre tastaturer op end tidligere.

Folketinget refererer ikke bare folketingspolitikernes taler, men også deres nonverbale kommunikation.

Samtidig rettes sproget, hvis et medlem fejlciterer eller bider en endelse af en sætning.

Sparer arbejde

- Det epokegørende er, at vi med systemet kan slå to arbejdsprocesser sammen. Meningen er, at tastaturet skal bruges mindre, og at talerne skal kunne publiceres på nettet indenfor få timer, siger Per Anker Hansen.

Folk i interesseorganisationer og ministerier vil helst vide med det samme, hvad det er blevet sagt på et møde.

Derfor skulle systemet gerne være med til at højne den service, som Folketinget har i dag, fortæller Per Anker Hansen.

Når Folketinget først nu køber tale-til-tekst, skyldes det teknologien først i de sidste par år er blevet moden, fortæller Per Anker Hansen.

- Det her er jo ikke legetøj. Det er seriøs produktion, siger han.

Fremtidssikring

Indkøbet af tale-til-tekst-systemet sker samtidig for at modernisere referenternes udstyr, som er baseret på et ældre tekstbehandlingssystem.

Desuden vil det teknologiske fremskridt gøre det nemmere for Folketinget at rekruttere personale til det sprogligt krævende referentarbejde.

Det er it-virksomheden Tietoenator, som leverer tale-til-tekst systemet sammen med Prolog Development Center.

Det fem mandeår store projekt er bygget op omkring Philips Speech Recognition, som er et talegenkendelses system som DR og TV2 også planlægger at bruge til live-tekstning af fjernsynsudsendelser.

Oven på dette bygger firmaet så et system baseret på Microsoft SQL og .Net, som sørger for at holde styr på de mange lydbidder fra folketingssalen, og på kronologien i den tekst, som kommer ud i den anden ende, fortæller Michael Holk Wätjen, som er chefkonsulent hos Tietoenator.

Folketinget har omkring 700 timers møder om året, som skal foreviges. Samtidig betyder den nyere regel om, at folketingspolitikerne kan tale uden for talerstolen, at der bliver sagt mere til møderne end tidligere, siger Per Anker Hansen.

Parterne vil ikke fortælle, hvor meget Folketinget betaler for systemet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer