Dansk Microsoft-fremstød bliver Accenture-ejet

Konsulenthuset Avanade etableres nu i Danmark som et joint venture mellem Microsoft og Accenture. Men det vil ende som et rent Accenture-initiativ, mener koncernchef fra konkurrenten Itera.

I denne uge slår ERP- og CRM-rådgivningsfirmaet Avanade dørene op i danske bygninger i Valby.

Firmaet bliver lanceret som et joint venture mellem it-giganten Microsoft og Accenture. Men i virkeligheden er firmaet et rent Accenture-initiativ.

Det mener Arne Mjøs, som er koncerndirektør i den norske konkurrent Itera Consulting Group, der også er aktiv på det danske marked.

- Accenture har en optionsrettighed til at købe de resterende dele af Avanade op fra Microsoft. De to selskaber startede med at eje lige store dele af Avanade. Men siden har Accenture købt større og større dele op. Derfor er Avanade for mig et rendyrket Accenture-firma, siger Arne Mjøs.

Uændret marked

Avanade startede i Norge i september sidste år, og blev med det samme konkurrent til Itera på markedet for ERP og CRM-relaterede løsninger fra ikke mindst Microsoft.

Det har siden vist sig, at der har været rigelig plads til endnu en aktør inden for tung Microsoft ekspertise på det norske marked, fortæller Arne Mjøs.

- Vi har ikke set noget særligt til dem endnu. Man hørte lidt til dem i begyndelsen og så ebbede det ud. Men det tager også tid at penetrere et nyt marked, siger Arne Mjøs.

Arne Mjøs mener, at det samme vil gøre sig gældende på det danske marked. Avanade er et varemærke som distancerer sig lidt fra Accenture.

Men fordi det er de samme ejere og medarbejdere vil selskabet blive præget af Accenture-kulturen.

Ender på Accentures hænder

Arne Mjøs mener, at Avanade på sigt ender som et rent Accenture firma, fordi firmaet har muligheden for at erhverve optionen fra Microsoft.

Fordelen ved dette er, at Accenture så kan gå ind på markedet med en helt anden tilgang end Accenture har været kendt for før.

Af samme årsag vil de nu prøve at markere sig med Microsofts teknologi, siger Arne Mjøs.

Avanade blev oprettet i år 2000, hvor Microsoft og Accenture ejede hver 50 procent af firmaet.

Men allerede året efter købte Accenture sig til 78 procent af ejerskabet.

Avanade har omkring 3100 ansatte fordelt på afdelinger i Nordamerika, Asien og Europa.

Desuden har firmaet gennem Accenture adgang til et større antal medarbejdere i blandt andet Indien.

Den tidligere Microsoft-mand Lars-Bo Klausen bliver direktør for den danske Avanade-forretning.

Hverken Microsoft eller Accenture har ønsket at medvirke til denne artikel.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere