Dyremose håner elselskabers fiber-drømme

TDC-topchef Henning Dyremose benyttede vanen tro konferencen Telecom 2006 til at håne elselskabernes milliard-investeringer i fiber. En tidligere TDC-ansat svarede igen ved at love TDC-bossen kam til sit hår.

Det slog gnister mellem TDC og de mange elselskaber, der bruger milliarder af kroner på at grave fiber i den danske undergrund, da konferencen Telecom 2006 onsdag åbnede i København.

TDC-topchef Henning Dyremose var fra talerstolen særdeles skarp i sin kritik af el-selskabernes forsøg på at konkurrere med det tidligere telemonopol.

- De, der nu vil til at bygge en ny infrastruktur, kommer for sent, når de er klar om tre til fem år, for så har vi allerede kundeforholdene. Der kan være nogen, der spilder pengene i at investere i noget, de ikke har forstand på. Men det er deres problem, sagde Henning Dyremose.

To år gammel batalje

Henning Dyremose indledte sit angreb på elselskaberne, da han for to år siden på samme konference opfordrede dem til at koncentrere sig om at levere billig strøm.

På dagens konference måtte han dog finde sig i at få svar på tiltale fra flere af de nye konkurrenter.

Konsulent Jakob Juul fra Dansk Energi satte således spørgsmålstegn ved TDC’s udmeldinger om, at kunderne ikke udnytter båndbredden, når TDC samtidig arbejder på at øge internethastigheden voldsomt.

Vil gøre det svært for konkurrenterne

Her lagde Henning Dyremose ikke skjul på TDC’s hensigter.

- Du har overset den kendsgerning, at i konkurrence gælder det om at gøre det vanskeligt for ens konkurrenter, og det er både lovligt og legitimt. Derfor udbygger vi vores kapacitet og gør vores kunder så tilfredse, at elselskaberne ikke får nogen kunder, sagde Henning Dyremose.

Som eksempel på de spildte investeringer brugte han Computerworlds omtale af Tre-For Bredbånd, der sidste år fik et underskud på 12 millioner kroner og en omsætning på bare 2.700 kroner.

Du får kam til dit hår

Det var mere end Conny Stjernholm, direktør i Sydvest Energi Salg, ville finde sig i.

- Vi er mange medarbejdere, der har fået både vores arbejdsmæssige og ledelsesmæssige opdrag i TDC, og jeg kan love dig for, at vi nok skal give dig kam til dit hår, sagde hun.

Konferencen Telecom 2006 løber videre resten af dagen med indlæg fra flere af topcheferne i den danske telebranche samt videnskabsminister Helge Sander (V), Læs mere her på sitet senere i dag.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere