Google lancerer eksperttjeneste

Er man ikke tilfreds med svarene fra søgemaskinerne, vil man nu kunne købe personlig rådgivning fra eksperter hos Google.

indhold

Den verdenskendte søgemaskine Google vil til at give råd for penge. Den nye tjeneste er ikke en robot. Derimod vil der være tale om helt analoge mennesker, der skal rådgive webbrugere.

Ifølge nyhedstjenesten BusinessWeek vil den nye tjeneste få navnet Google Answers. Den blev lanceret i al hemmelighed i sidste uge og præsenteret for en begrænset gruppe. I løbet af næste uge vil den blive offentliggjort.

For at bruge Google Answers, skal man først melde sig til som bruger. Det koster kun 50 cents, men beløbet skal betales med kreditkort. Derefter stiller man som bruger et spørgsmål, og man fortæller, hvor meget man vil betale for et svar. Beløbet kan være fra fire til 50 dollar.

Google er i gang med at finde de eksperter, der skal svare på spørgsmålene. De vil blive aflønnet med tre fjerdedele af omsætningen, mens Google altså beholder en fjerdedel.

- Vi udviklede Google Answers for at give ekstra assistance til vores brugere og for at hjælpe dem med at finde den information, de leder efter, siger Eileen Rodriquez fra Google til BusinessWeek.

Google har aldrig lavet noget lignende, og det er ikke et typisk marked for søgemaskiner at bevæge sig ind på. Analytikerne er absolut ikke enige, når det gælder om at vurdere chancerne.

Nielsen/NetRatings siger, at det er logisk for Google at gå den vej, men analysefirmaet siger samtidig, at det bliver hårdt, fordi der altid vil være gratis alternativer på nettet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere