Tabulex vinder nye kunder på strukturreformen

Sjællandske Tabulex, der leverer software-løsninger til skole, har landet kontrakter med en stribe nye kommuner i forbindelse med kommunalreformen. Direktør Lars Fredsted er tilfreds.

It-leverandøren Tabulex, der har specialiseret sig i software til skole inden for eksempelvis elev-administration, står til at vinde på kommunalreformen.

Selskabet har tegnet kontrakt med flere end 60 af de 98 kommuner, der vil være en realitet efter kommunalreformens fusioner af kommuner landet over.

- Vi betragter 2005, 2006 og 2007 i sammenhæng, og den periode er vi indtil videre kommet fortræffeligt igennem med en væsentligt øget markedsandel, siger Lars Fredsted.

Fremgangen sker blandt andet på bekostning af it-giganten KMD og kan allerede nu mærkes i det sjællandske it-firma, der i 2005 øgede antallet af ansatte til 27 og flyttede hovedsædet fra Jylling til større lokaler i Roskilde.

De nye kunder giver allerede nu fremgang på omsætningen, der i første kvartal af 2006 ifølge Lars Fredsted ligger knapt 50 procent højere end i samme periode sidste år.

Lars Fredsted forventer, at selskabet får en varig og betydelig fremgang i omsætningen som følge af de nye kunder i kølvandet på kommunalreformen.

- Det bliver ganske mærkbart. De mange nye kunder betyder, at vi får en mere stabil økonomi, fordi vi bliver mindre afhængige af nysalg, når de faste indtægter på driften af de allerede solgte løsninger stiger, siger Lars Fredsted.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer