Acer: Vi vil sælge for 78 mia. kr. i 2006

Taiwanske Acer var uden sammenligning den globale pc-producent med størst vækst i 2005. Selskabet forventer, at 2006 bliver et lige så godt år. Faldende priser kan dog sætte en kæp i hjulet.

Den taiwanske computerproducent Acer forventer at sælge computere for svimlende 78 milliarder kroner i 2006.

Skal dette mål nås, kræver det, at selskabet opretholder de markante vækstrater, som det har redet på i det seneste år.

Acer - der er verdens fjerdestørste computerproducent - omsatte i 2005 for 62 milliarder kroner, hvilket er 41 procent mere end i 2004.

Europæere vilde med bærbare Acere

Det har især været salg af bærbare på det europæiske marked, der har givet Acer vind i sejlene.

Selskabet iværksætter nu et større fremstød på det amerikanske marked, som skal sikre, at den store vækst opretholdes.

Acer har nu blikket stift rettet mod kinesiske Lenovo, der ikke nær kan følge med med tilsvarende vækstrater. Lenovo er verdens tredjestørste pc-producent med en markedsandel på 6,9 procent, mens Acer har 4,6 procent.

Heller ikke de øvrige topspillere på markedet kan følge Acers vækst. Verdens største pc-producent ifølge analysehuset Gartner, amerikanske Dell, øgede salget med 18,6 procent sidste år, mens HP solgte 15,1 procent flere apparater end året før.

Analysehuset Gartner forventer, at markedet for pc'er vil kølne lidt af i 2006, hvor analytikerne forventer en vækst i det samlede salg på 10,7 procent til 234,5 millioner solgte apparater.

I 2005 steg markedet med 15,5 procent.

Samtidig er der benhård konkurrence mellem producenterne, hvilket kan blive en streg i regningen i Acers bestræbelserne på at nå det høje vækstmål.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere