Bilsoftware-hus fyrer 13 medarbejdere i Vejle

Bilsoftware-leverandøren ADP Dealer Services i Vejle har fyret 13 medarbejdere. Det sker få måneder efter opkøbet af en engelsk konkurrent og et farvel til den danske topchef.

ADP Dealer Services, der leverer it til autobranchen, har opsagt 13 medarbejdere i afdelingen i Vejle.

Medarbejdernes opgaver flyttes i stedet til det engelske selskab Kerrigde Computer Company, som ADP købte for tre måneder siden, skriver Vejle Amts Folkeblad.

- Alle muligheder for at genansætte de af vores ansatte, der er blevet berørt af disse ændringer, vil blive forsøgt inden for organisationen, og jeg beklager dybt, at det har været nødvendigt at reducere i antallet af medarbejdere, siger regionsdirektøren for ADP i Nordeuropa, Luc Cos, til avisen.

Oprindeligt JDC Data

ADP Dealers Services Vejle-afdeling er det oprindelige JDC Data.

Afdelingen har gennem flere år beskæftiget sig med at udvikle it-løsninger til autobranchen. Afdelingen har cirka 160 medarbejdere.

Samlet har ADP-koncernen 1.300 medarbejdere. Købet af engelske Kerrigde Computer Company har tilført yderligere omkring 1.400 medarbejdere på internationalt plan.

I Danmark stoppede Henrik Flensborg som administrerende direktør for ADP Dealer Services ved årsskiftet.

Årsagen til det danske direktørskifte var, at selskabet havde gennemført en omstrukturering på europæisk plan.

Omstruktureringen medførte et farvel til de nationale chefer og goddag til regionale ledere. Regionsdirektør for Nordeuropa er i dag Luc Cos.

ADP's omsætning steg fra 162 millioner kroner i 2003/04 til 195 millioner i 2004/05, mens overskuddet før skat steg med syv millioner kroner til 28,5 millioner kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer