Teknologien siver ud af konsulentydelser

I løbet af få år har ydelser fra konsulenthuset Itera skiftet fokus fra det teknologiske til det forretningsmæssige. Inden 2010 forventer direktøren, at 80 procent af løsningerne handler om forretning.

Konsulenthuset Itera leverede for få år siden meget teknologitunge ydelser, mens løsningerne i dag så småt begynder at få en overvægt af et forretningsmæssigt indhold.

- Analysehuset Gartner talte for nogle år siden om, at fordelingen af 80 procent teknologi og 20 procent forretning i ydelserne ville skifte, så indholdet i stedet ville blive 80 procent forretning og bare 20 procent teknologi. Så langt er vi ikke endnu, men tendensen er tydelig, siger John Aalling, administrerende direktør, Itera.

Inden 2010

John Aalling vurderer, at Iteras konsulentydelser inden 2010 vil leve op til Gartners forudsigelser.

- Vi etablerede en afdeling sidste år, der udelukkende fokuserer på at reducere indholdet af teknologi i løsningerne til fordel for forretningsprocesser og organisation. Den afdeling beskæftiger i dag fem mand og er en succes, som kunderne har taget positivt imod, siger John Aalling.

Itera Danmark er datterselskab af den norskejede koncern Itera Consulting Group, der også er repræsenteret i Sverige.

Virksomheden leverer it-konsulentydelser og udvikler portalløsninger, Business Intelligence og CRM (Computer Resources Management) til private virksomheder og offentlige organisationer.

Skar i budgetterne

I de første år efter årtusindskiftet var den største udfordring for Itera, at kunderne skar kraftigt i budgetterne, hvilket selvfølgelig gik ud over Iteras forretning.

- I dag er den største udfordring at rekruttere nye kvalificerede medarbejdere og fastholde de eksisterende, siger John Aalling.

Blandt milepælene i året, der er gået, er et projekt hos Dansk Industri, hvor Itera var med til at udvikle og standardisere rammerne for udarbejdelse af de såkaldte videnregnskaber.

Forventningerne til indeværende år er positive, men Iteras danske direktør vil ikke sætte tal på.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere