Danske edutainment-firmaer fusionerer

It-virksomheden Verticportals har købt det noget mindre Tihii Media. Sammen vil de styrke deres position på edutainment-markedet.

Web-udviklerne Verticportals har overtaget konkurrenten Tihii Media for et ikke offentliggjort beløb.

- Vi har arbejdet på at få aftalen på plads i en fire-fem måneder, siger Sebastian Jespersen, der er administrerende direktør i Verticpotals.

Verticportals havde i 2005 en omsætning på 8-10 millioner, mens Tihii Media omsatte for cirka 2,5 millioner kroner.

Leg fører til viden

De to københavnske virksomheder beskæftiger sig begge med begrebet edutainment, der handler om, at man kan lære ved at lege med for eksempel computerspil.

Verticportals har specialiseret sig i at bruge Flash og interaktiv video til deres produkter, og de har blandt andet Codan, Microsoft og Udenrigsministeriet som kunder.

- Med den øgede produktionskapacitet og tilførslen af Tihii Medias kompetencer skal vi i gang med nogle spændende projekter, der kan overraske og udfordre brugerne på nettet, siger Sebastian Jespersen.

Bedre løsninger

Den første opgave bliver en større opdatering hjemmesiden dropdet.nu, som er en kampagne fra Rådet for Større Færdselssikkerhed. Hjemmesiden har tidligere været nomineret til Danish Internet Award. På længere sigt skal de to nye partnere også lave Danidas ulandskalender.

Verticportals har 21 ansatte, mens Tihii Media – der i høj grad har været baseret på freelancere – kun tager to medarbejdere med over i den nye konstellation. Denne ene af Tihii Medias stiftere har valgt at søge nye udfordringer i forbindelse med salget. Den anden, Thomas Petersen, har store forventninger til fremtiden.

- De samlede kræfter giver os mulighed for at trække på Verticportals’ specialiserede medarbejderskare, så vi nu kan levere endnu bedre og større løsninger til vores kunder, siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.