Oracle vil slå Google i erhvervslivet

Databasegiganten Oracle vil med et nyt produkt gøre for søgninger i erhvervslivet, hvad Google har gjort for private. En af de største produktlanceringer i flere år, mener topchef Larry Ellison.

En ny softwarelancering fra Oracle, Secure Enterprise Search 10g, skal udfordre Google på selvstændige søgeprodukter til erhvervslivet.

Oracles koncernchef, Larry Ellison, præsenterede den nye software på en konference i Tokyo, hvor han ikke lagde skjul på, at Google skal udfordres.

Den nye Oracle-software gør det blandt andet muligt at søge i firmadatabaser, applikationer, filservere, portaler og interne og eksterne websider, som alle indekseres i en Oracle-database.

Bruger-beskyttelse

Søgemaskinen er integreret med brugeradgangs-systemer, så brugerne kun får søgeresultater for information, som de er autoriserede til at se.

- Hvad Google ikke gør så godt, er at søge i private data. Den søger i offentlige data meget godt, på World Wide Web. Men de fleste data, vi har med at gøre, er ikke offentlige data, det er private data, personlige data, sagde Larry Ellison ifølge Reuters.

Han mener, at det er en af databasegigantens største produktlanceringer i flere år.

Oracles softwarelancering blev kort efter fulgt op af Google, der er klar med en ny nedskaleret udgave af selskabets Google Mini-søgeapplikation, der er rettet mod små og mellemstore virksomheder.

Kamp om markedet

Google Mini er et kombineret hardware- og softwareprodukt, der i den nye nedskalerede udgave kan håndtere 50.000 dokumenter.

Den største Google-applikation til erhvervslivet, Google Search Appliance, er rettet mod store firmaer og kan håndtere op til 15 millioner dokumenter.

Også IBM og Microsoft er til stede på erhvervs-søgemarkedet. IBM med søgemaskinen OmniFind, Microsoft med softwaren Index Server.

SAP har sin egen søgeteknologi Trex, men den er endnu ikke frigivet som et selvstændigt produkt.

Relaterede link

Oracle Secure Enterprise Search 10g

Google-søgning til virksomheder




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere