It-Danmark i tvivl: Er CeBIT pengene værd?

Danske it-firmaer tvivler på, at det er pengene værd at deltage på næste uges CeBIT-messe i Hannover trods en halv million besøgende. Verdens største it-messe står i stampe, lyder meldingen.

Mere end en halv million besøgende ventes at stikke næsen forbi tyske Hannover, når verdens største it-messe CeBIT i næste uge begynder.

Alligevel tvivler danske it-firmaer sammen med flere internationale it-giganter på, at det er pengene værd at deltage på messen, hvor det i år mislykkedes at skabe en dansk fællesstand.

Softwarefirmaet Intermate har været at finde på CeBIT de seneste 15 år, men har nu i flere år droppet at have sin egen stand.

- Det giver for lidt resultat at være dernede, og vi har minimeret vores investering, fortæller administrerende direktør, Kenneth Christensen.

Privat mødelejlighed

Intermate udvikler blandt andet indlejret software til printerindustrien og har i stedet lejet et rum på taget af hal 1, hvor selskabet kan mødes med sine partnere.

- Vi interesserer os ikke for strøgkunder. Vores erfaringer, da vi stod som alle de andre gør, er, at de fleste af dem havde tysk lokalinteresse, hvor vi som eksportvirksomhed vil have fat i hele Europa, siger Kenneth Christensen.

I alt 28 danske firmaer ventes at deltage på årets CeBIT, som med 6.350 udstillere og mere end en halv million besøgende er verdens suverænt største it-messe.

CeBIT mærker dog presset fra mindre, mere specialiserede messer som mobilmessen 3GSM, der for nyligt fandt sted i Barcelona.

HP er en af flere it-giganter, som har fravalgt egen stand på CeBIT.

- Det koster en formue, og hvis du ikke arbejder meget målrettet med en messe, får du slet ikke det ud af det, som du investerer. Vi har valgt at fokusere på messer inden for eksempelvis den grafiske branche eller messer sammen med partnere, hvor vi fokuserer på ERP eller det offentlige, siger informationschef Henrik Kirkeskov fra HP Danmark.

Opgav fællesstand

IT-Brancheforeningen opgav at få en dansk CeBIT-fællesstand på benene i år, efter Danmarks Eksportråd ikke længere ville give økonomisk støtte.

Ret uventet førte det ikke en klagesang med sig.

- Nogle firmaer har i hvert fald tilkendegivet over for mig, at udstillingen står i stampe og at der bliver gjort for lidt for at tiltrække publikum. Vi kan også se, at der er blevet nogle meget brede gange i Hannover, siger chefkonsulent Erik Axel Johansson.

Ifølge Dimex, der repræsenterer den tyske it-messe i Danmark, koster det omkring 50.000 kroner for en indrettet messestand på ni kvadratmeter.

Hertil kommer udgifter til rejse, ophold, løn og marketingindsats både før og efter messen.

Ikke til at true

Marketingchef Rikke Lacoppidan er skuffet over, at det ikke er blevet til en dansk fællesstand, men afviser ellers, at CeBIT er i nogen form for krise.

- Vi føler ikke, at CeBIT er presset. Det kan godt være, at messen ændrer struktur, men kurven blev knækket for to år siden, og der kommer flere besøgende og flere udstillere. Det er verdens største messe for it og telekommunikation, og den er ikke sådan at true, siger hun.

Computerworld er fra næste uge med på messen i Hannover med to journalister, som vil sørge for at dække de seneste tendenser i artikler både på nettet og i den trykte udgave af Computerworld.

Den samlede netdækning kan følges i vores tema på computerworld.dk/cebit.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere