Sønderjyder satser på sydeuropæisk vækst

En nedgang på det tyske marked halverede i 2005 overskuddet for sønderjyske TeleBilling, der nu satser på at genvinde væksten via nye kunder i Spanien og Portugal.

Sønderjyske TeleBilling - der udvikler, sælger og implementerer afregningssystemer til televirksomheder - retter i 2006 blikket mod Portugal og Spanien for at få ny fremgang i forretningen.

Det sker efter, at en tilbagegang på selskabets vigtige tyske marked i 2005 næsten har halveret overskuddet, der landede på 1,9 millioner kroner.

- Vi ser muligheder for ny vækst i Sydeuropa. Specielt det portugisiske og spanske marked er efter vores vurdering oplagte områder, hvor vi kan komme ind og øge salget af licenser til vores løsninger, siger administrerende direktør Jesper Schack, TeleBilling.

Tyskland svigter

Det er netop et svigtende salg af licenser på primært det tyske marked, der har ført til en tilbagegang for TeleBilling. Selskabets konsulentforretning har derimod været stabil i 2005.

- Nedgangen i salget af licenser i Tyskland skyldes primært den konsolidering, der i øjeblikket sker blandt teleudbyderne, siger Jesper Schack.

Samme konsolidering præger TeleBillings øvrige vigtige markeder i Skandinavien og England.

Satser på Sydeuropa

Som eksempel på udviklingen fremhæver Jesper Schack TeleBillings tyske kunde Versatel, der i 2005 købte Berlinkom - en anden af den sønderjyske virksomheds store kunder.

- Det giver ingen fremgang på licenssalget. Omvendt har vi nu udsigt til fremgang i 2006 hos Versatel, der lige har overtaget telekoncernen Tropolys, som skal skifte til vores løsning, siger Jesper Schack.

Han forventer, at TeleBilling endvidere kan øge salget af licenser ved at rette blikket mod det sydeuropæiske marked med en satsning på Spanien og Portugal.

TeleBilling er i forvejen aktiv på det skandinaviske, nordeuropæiske og britiske marked.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer