TDC-tilbud til erhvervslivet: Drop faste telefoner

TDC går i hælene på Sonofon og tilbyder nu danske virksomheder helt at droppe fastnettelefoner til fordel for mobiltelefoner. Lokkemidlet er et virtuelt omstillingsbord, der viser mobiltelefonernes status.

Barcelona: I samarbejde med det danske it-firma Speakanet vil TDC satse stærkere på at få danske virksomheder til at droppe de faste linjer for i stedet at udstyre alle medarbejdere med en mobiltelefon.

Det fortalte Speakanets salgschef Olaf Grønvaldt på mobilmessen 3GSM i Barcelona, hvor firmaet havde en stand for at vise sin virtuelle telefoncentral frem for verdens mobilselskaber.

Både Sonofon og Telia benytter sig i forvejen af Speakanets produkter i Danmark, men hos TDC understøttes nu både 2G- og 3G-telefoner.

Virtuelt omstillingsbord

Speakanets software inkluderer et pc-baseret virtuelt omstillingsbord, der giver overblik over alle medarbejdere med en mobiltelefon i firmaet.

Systemet er integreret med mobilselskabernes netværk, så det er muligt at se, hvor længe en samtale har været i gang, om mobiltelefonen er slukket eller om medarbejderen roamer på et udenlandsk mobilnetværk.

Systemet er samtidig integreret med kalenderen i Microsoft Outlook.

Fordi systemet er pc-baseret, kan det hurtigt gives videre fra en medarbejder til en anden, uden at personen skal skifte plads.

Den nye totalløsning fra TDC – med navnet PC Omstillingsbord Plus - betyder, at en virksomhed ikke behøver have sit eget telefonomstillingsanlæg, PBX.

Farvel til fastnet

Det nye produkt giver umiddelbart mange af de samme fordele som IP-telefoni, men TDC afviser at pege på en af teknologierne som den bedste løsning.

- Begge løsninger har deres berettigelse, men for virksomheder, som vil være helt mobile, er det her den rette løsning. Du undgår at betale for en PBX og for fastnettelefoner, så der er en del besparelser, fortæller Jörg van den Berk, underdirektør hos TDC Mobil.

TDC's produkt, som blev relanceret i efteråret, bliver bakket op af en markant salgsindsats igennem både TDC Totalløsninger og TDC's mange mobilcentre.

- Det er ikke, fordi vi prøver at underminere vores fastnetforretning. Det er et ønske fra kunderne, siger Jörg van den Berk.

Speakanet vurderer, at der i dag er 100 mindre og mellemstore danske firmaer, som har valgt at sige farvel til fastnettelefoner.

Uden for Danmark er der seks mobilselskaber, som for tiden tester Speakanets software. Olaf Grønvaldt forventer, at de første internationale løsninger bliver tilbudt kommercielt i løbet af 2006.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere