Forfatter:
Astrid Marie Starck, 27 år, har en BA i dansk fra Københavns Universitet Amager med en overbygning i Kommunikation, Medie og Design fra ITU.
Skrev speciale om:
“Succeskriterier for en fællesoffentlig borger-portal”. KL's forslag til en fællesoffentlig borgerportal ud fra to vinkler: borgerportalen som et produkt, nogen skal tage til sig, og Borgerportalen som en it-udviklingsproces ud fra MUST-metoden.
Med andre ord:
– At pege på succeskriterier for en fællesoffentlig borger-portal og komme med bud på, hvad der skal til for, at de kan blive opfyldt. I denne sammenhæng skal succeskriterier forstås som de mest nødvendige forhold, der vil medføre, at borgerne tager portalen til sig.
Specialeskriverne Computerworld taler hver uge med studerende på de højere it-uddannelser om indhold og brug af deres specialer. Astrid Marie Starck skrev om "Succeskriterier for en fællesoffentlig borgerportal" Se flere specialer |
Hvad kom du frem til i dit speciale?
– At det er meget let at sige, at man vil sætte borgeren i centrum, men det er de færreste i offentligt regi, der forvandler de ord til handling. To vigtige succeskriterier er, at det offentlige skal forstå borgernes forskellige behov, og at selvbetjeningsløsningerne skal effektiviseres. Det nytter ikke noget, hvis man ikke opgraderer løsningerne og digitaliserer dem fuldt ud.
Hvordan fik du ideen?
– Efter en tre måneders praktikperiode hos KL fik jeg tilbudt en stilling som BA fuldmægtig i et halvt år, hvor jeg arbejdede med emnet.
Hvad laver du nu?
– Jeg arbejder som fuldmægtig hos KL i administrations- og it-afdelingen, hvor jeg er ansat i et strategiprojekt om borgerbetjening. Sagt på en anden måde, så er jeg med til at implementere mit speciale.
Astrid Starck fik 18. november karakteren 10 for specialet.
HVAD ER DIT SPECIALE?
Har du skrevet et speciale, er du i gang med et, eller kender du nogen, der skriver på et interessant speciale på en af it-uddannelserne, hører vi meget gerne fra dig. Ring eller skriv til Tine Havkrog Jensen på 77 300 363 eller t.jensen@cw.dk
Denne artikel stammer fra den trykte udgave af Computerworld